Toyota rygtes at lancere elektrisk RAV4
Toyota er i gang med at udvikle den næste generation af den populære SUV RAV4. I dag findes den ikke som elbil, men flere japanske medier skriver, at en elektrisk variant af Toyota RAV4 kan være på vej.
RAV4 var den bedst sælgende bil i USA i 2024, og i Danmark sælger Toyota også masser af eksemplarer af SUV’en.
Den nye RAV4 forventes at få verdenspremiere til sommer og vil blive bygget på en opdateret TNGA-K-platform. Den får et mere sporty design og en større kabine. Ligesom tidligere vil den kunne fås med forbrændingsmotor, hybrid (HEV) og plug-in-hybrid (PHEV) – og som noget nyt måske også som ren elbil (BEV).
Se også: Alle elbiler fra Toyota
Toyota RAV4 som elbil kan erstatte bZ4X
Hvis en elektrisk Toyota RAV4 kommer på markedet, kan den erstatte SUV’en bZ4X som led i Toyotas udfasning af den nuværende bZ-branding af elbiler.
Selv om detaljerne ikke er bekræftet, tyder det voksende marked for elbiler på, at Toyota er ved at positionere RAV4 til en elektrisk fremtid.
I januar måned blev der delt billeder af, hvad der formodes at være den kommende Toyota RAV4 på det kinesiske sociale medie Weibo. Også På baggrund af disse billeder har det russiske bilmedie Kolesa lavet renderinger, der viser det nye design.
Se også: Billeder, specifikationer og rygter om Toyota RAV4 som elbil
Perspektivering
En Toyota RAV4 som elbil vil give mening, nu hvor Toyota vil begynde at bruge navne på sine elbiler.
Toyota RAV4 – hvis den kommer som elbil – vil positionere sig nogenlunde samme sted som den nuværende bZ4X. Det kan betyde, at den kommer til at konkurrere med elektriske SUV’er i mellemklassen såsom:
Det er alle elbiler, som i dag koster nogenlunde det samme som en bZ4X. I dag er RAV4 dog en markant dyrere elbil, men som ren elbil forventer vi, at en potentiel RAV4 kan få en konkurrencedygtig pris.
Vi anbefaler:
Sammenlign priser på elektriske SUV’er
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Se priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027