Kia EV4 kan få falske gearskift

Alle varianter af den kommende sedan og hatchback Kia EV4 kommer ifølge medie med en simuleret manuel gearkasse. Kia EV4 GT får også får en falsk omdrejningsbegrænser.

Kia EV4 kan få falske gearskift

Falske gearskift kender vi allerede fra Kias performance-ebiler EV6 GT og EV9 GT under navnet Virtuel Gear Shift (VGS) og fra Hyundais tilsvarende performance-elbiler Ioniq 5 N og Ioniq 6 N under navnet N e-Shift.

Hidtil har de falske gearskift kun været tilgængelige i ovenstående performancemodeller. Mediet Carscoops erfarer dog fra en kilde hos Kia, at Kia vil gøre teknologien tilgængelig i alle varianter med introduktionen af den kommende EV4.

Funktionen med falske gearskift i den kommende EV4 skal gøre elbilen mere engagerende for køreentusiaster, som sætter pris på manuelle gearskift.

Systemet gør det muligt at “skifte” virtuelle gear med de såkaldte “paddle shifters” bag rattet, mens softwaren justerer motoreffekten, så den efterligner kørslen i en traditionel forbrændingsmotor.

Kia har endnu ikke bekræftet, at EV4 får falske gearskift, men den sydkoreanske bilproducent offentliggør de fulde detaljer om elbilen den 27. februar.

Se også: Alle elbiler fra Kia i Danmark

Alternativer til Kia EV4

Kia EV4 kommer både som hatchback og sedan, og vi forventer, at den får en startpris omkring 310.000 kr. Som navnet antyder, kommer den til at placere som mellem den kompakte SUV EV3 og den større SUV EV6.

Kia EV4 som hatchback kommer til at konkurrere med elbiler som Skoda ElroqFord Explorer og Peugeot e-3008. Som sedan vil Kia EV4 være et alternativ som elbiler som Tesla Model 3Hyundai Ioniq 6 og BYD Seal.

Vi anbefaler:
Specifikationer, priser og billeder af Kia EV4
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Priser på de billigste elbiler i Danmark