Tesla kørte gennem væg i test af bilens førerassistentsystem
I en Youtube-video bliver Teslas nyeste førerassistentsystem, Tesla Vision, sat op mod en selvkørende bil med LiDAR-sensor. Testen slutter af med, at Tesla’en kører direkte gennem en væg – se videoen herunder.
Se også: Se alle elbiler fra Tesla i Danmark
Den tidligere NASA-ingeniør og Youtuber Mark Rober sammenlignede førerassistentsystemerne i selvkørende bil med LiDAR-laserteknologi og en Tesla Model Y, og deres evne til at aktivere nødbremsen og undgå at ramme objekter foran bilen.
Elbiler fra Tesla er udstyret med Tesla Vision, der er et kamerabaseret system. Til sammenligning anvender de fleste biler i dag radar, og enkelte nye modeller LiDAR.
Tesla Model Y klarede tre ud af de fem test: Barn (mannequin), der står på vejen, barn, der løber ud bag en parkeret bil og kraftigt modlys. Men når det gjaldt tåge og en malet mur gik det ikke så godt for Tesla’en.
Med en simulering af tåge og kraftig regn ramte Model Y en mannequin med høj hastighed. Den malede mur, som lignede omgivelserne kunne Tesla Vision heller ikke se – derfor bragede den direkte gennem væggen.
Til sammenligning klarede bilen med LiDAR-laserteknologi alle seks test med bravur.
Det skal dog siges, at nogle påstår, at der bliver snydt i videoen. Det hævdes, at Autopilot på Tesla’en slet ikke var slået til, mens andre hævder, at den blev afbrudt, lige før den ramte muren. Selvom mediet The Verge afviser den første påstand, påpeger de, at påstand nummer to har en vis berettigelse.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Se videoen herunder:
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test
Perspektivering
Hvad er en selvkørende bil og hvordan virker den? Der er hos bilproducenterne stort fokus på at gøre bilerne mere selvkørende. Men hvornår bliver de det og hvilke fordele og ulemper er der ved det?
Bliv klogere på autonom teknologi i vores guide til selvkørende biler.
Vi anbefaler:
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027