Ecovacs klar med nye robotplæneklippere til store og små haver
Foråret er over os, og det betyder græsplæner, der hurtigt begynder at gro. Ecovacs introducerer nu to nye robotplæneklipper-serier, der gør det nemmere end nogensinde at holde haven velplejet: den kraftfulde GOAT A-serie til store græsarealer og den smidige GOAT O-serie, som let navigerer i mindre og komplekse haver.
GOAT A-serien: Stærk og effektiv til store plæner
GOAT A-serien er udviklet til større haver og loves at levere høj klippeeffektivitet. Med en 32V platform og avancerede skæreblade har disse robotter op til 80 % mere klippekraft og 138 % større skæremoment end tidligere modeller. Det betyder, at de effektivt kan håndtere tæt og kraftigt græs, mens deres høje rotationshastighed sikrer et jævnt og præcist klip.
GOAT A3000 LiDAR, den mest avancerede model i serien, kan dække op til 500 kvadratmeter på én opladning og kræver kun 45-75 minutters genopladning.
Se også: Hvilke produkter skal man have til smart home?
GOAT O-serien: Manøvredygtig i små og kringlede haver
For dem med mindre og mere komplekse haver er GOAT O-serien det ideelle valg.
Med avanceret LiDAR og AI Vision-teknologi kan den let navigere gennem smalle passager og skyggefulde områder uden problemer.
Priser og tilgængelighed
GOAT A-familien, modellerne A3000 LiDAR, A1600 RTK og A3000 RTK er på markedet nu og fås fra 11.499 og 24.999 kroner.
GOAT O-familien, modellerne O500 Panorama, O800 RTK og O1200 RTK, er også på markedet nu og fås fra 6.999, 7.999 og 9.999 kroner.
Se også: Nyheder om robotplæneklippere