E.ON stopper salget af ladebokse

En omstrukturering hos ladeudbyderen E.ON har medført, at de nu stopper salget af ladebokse til private og virksomheder.

E.ON stopper salget af ladebokse

E.ON, der er blandt de største ladeudbydere i Danmark, stopper nu med at sælge ladeboks til både private og virksomheder.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

E.ON omstrukturerer forretningen

E.ON har i de senere år været delt op i to selskaber: E.ON Drive ApS og E.ON Drive Infrastructure ApS. Nu bliver der lavet om på, hvordan selskaberne arbejder, og det betyder, at E.ON vil tilbyde færre produkter og services.

Som en del af ændringerne undersøger E.ON også, om nogle af opgaverne fra E.ON Drive ApS skal flyttes over til deres søsterselskab, E.ON Drive Infrastructure ApS.

Indtil videre betyder det, at E.ON Drive ApS nu stopper salget af ladebokse til private og virksomheder.

Eksisterende kunder vil dog forsat blive serviceret. Kunderne vil få direkte besked, hvis betingelserne ændres for deres produkt.

Se også: Test og anmeldelser af elbilers opladning

Stor konkurrence på lademarkedet er til fordel for danskerne

Konkurrence på netop ladebokse og opladning i hjemmet er gavnligt for forbrugerne, og det er derfor dårligt nyt, at E.ON stopper salget af denne produkttype.

Der er dog masser af andre udbydere på markedet, som kæmper en intens kamp om de mange nye elbilejere. Det vil sandsynligvis ikke have den store betydning for forbrugerne, at E.ON indtil videre er ude af spillet.

Norlys har netop udfordret markedslederen Clever med nye fastprisabonnementer. En sammenligning af dem kan du se i linket herunder.

Se også: Opladning af elbilen med Clever eller Norlys: Hvem er billigst?

Perspektivering

Hvilken ladeløsning er bedst og billigst, og hvilken ladeboks og ladeudbyder bør jeg vælge? Det er nogle af de mange spørgsmål der melder sig, når man overvejer at skifte til elbil.

Alt om opladning af elbil finder i vores store guide her.

Se også: Derfor skal du eje og ikke leje til ladeboks

Vi anbefaler:
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Disse elbiler har længst rækkevidde i forhold til prisen
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
De billigste elbiler i Danmark
Hvilke elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027?