Volkswagen vil give elbiler nye navne
Det skal være slut med ID.3, ID.5, ID. Buzz og så videre. Volkswagen vil nemlig gøre op med ID-navngivningen og anvende mere traditionelle navne til deres elbilmodeller.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Volkswagen siger farvel til ID-navnene på elbiler
Volkswagen har besluttet at droppe “ID”-navnet på deres kommende elbiler, fordi det ikke har tiltalt forbrugerne. Ifølge et interview med østrigske Auto und Wirtschaft bekræfter VW, at modeller som ID.3, ID.4 og ID.Buzz markerer slutningen på denne navngivning.
Fremtidige modeller få mere traditionelle navne, ifølge VW-bestyrelsesmedlem Martin Sander. Navneskiftet ventes at ske i forbindelse med lanceringen af nye modeller i 2026, samtidig med planlagte facelift af eksisterende ID-modeller.
Selvom ID-navnet ikke var direkte dårligt, menes det, at det ikke matcher Volkswagens arv med ikoniske navne som Golf og Passat, hvilket kan have påvirket mærkets succes.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
ID.2all kommer til at hedde?
Den første elbil fra Volkswagen med den nye navngivning bliver ID.2all. Volkswagen ID.2all er en kommende elektrisk hatchback, der er designet til at være både prisvenlig og rummelig, og forventes at være på størrelse med en Golf.
Modellen er baseret på den nye MEB Entry-platform og forventes at få en startpris på under 200.000 kr.
Hvad ID.2all kommer til at hedde er dog stadig uvidst. Det oplagte er Golf, men Volkswagen har allerede afsløret, at Golf som elbil først vender tilbage senere.
Meldingen fra Volkswagen er, at de nye navne bliver meldt ud efterhånden som de lanceres. I den forbindelse afslørelde de også, at deres billigste elbil, ID. EVERY1, også får et andet navn.

Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark
Perspektivering
Der ventes spændt på den kommende Volkswagen ID.2all, som den tyske producent har store forventninger til. Volkswagen er dog langt fra den eneste producent, der til næste år vil have elbilmodeller i det prisleje.
Allerede nu er der flere modeller omkring og under de 200.000 kr. Blandt de billigste elbiler er der Citroën ë-c3, Hyundai Inster og Renault 5 E-Tech Electric, som alle koster lige omkring 180.000 kr.
Vi anbefaler:
Sådan finder du den bedste elbilforsikring
De billigste elbiler på de danske veje
Fordele ved at lease en elbil frem for at købe