BMW tester solid state-batteri
BMW der tidligere har fortalt, at de ikke har travlt med at udvikle solid state-batterier, er nu begyndt at teste solid state-batterier på vejene.
Se også: Se alle elbiler fra BMW i Danmark
En BMW i7 udstyret med et solid state-batteri
BMW har i samarbejde med batteriproducenten Solid Power udstyret en BMW i7 med et solid state-batteri, der nu kører i München.
Formålet er at undersøge tekniske aspekter som celleudvidelse, driftstryk og temperaturstyring i praksis. Det er første gang, at Solid Powers ægte solid state-battericeller demonstreres i et køretøj, og begge parter ser stort potentiale i teknologien for fremtidens elbiler.
Solid state-batterier adskiller sig fra traditionelle litium-ion-batterier ved at anvende en fast elektrolyt i stedet for en flydende. Det giver en række væsentlige fordele: højere energitæthed, som muliggør længere rækkevidde, lavere risiko for brand eller overophedning samt hurtigere opladning og bedre holdbarhed.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Mercedes-Benz afslørede for ganske kort tid siden, at også de tester solid state-batterier i elbiler ude på vejene. Flere kinesiske producenter forventer, at solid state-batterier rammer markedet i 2027 med masseproduktion i 2030.
En anden stor, og mindre kendt, fordel ved solid state-batterier er, at de med tiden vil blive billigere end traditionelle lithium-ion-batterier. Det betyder, at elbiler ikke kun bliver bedre med solid state-teknologien, men også biligere og dermed mere tilgængelige.
Se også: Hvad er solid state-batterier? Se fordele og ulemper
Perspektivering
Elbilmarkedet udvikler sig i et højt tempo – især med batteriteknologien. Der er ingen tvivl om, at batterierne bliver bedre og billigere, men det er svært at forudsige, hvornår de nyeste fremskridt bliver tilgængelige i Danmark.
Derfor er privatleasing en oplagt løsning, når du skal have elbil. Det giver dig friheden til at køre elbil uden at bekymre dig om teknologiske ændringer, batterislitage, værditab eller serviceomkostninger. Med en bindingsperiode på kun 12 måneder har du desuden mulighed for at skifte til en nyere elbil, når det passer dig og når ny og bedre teknologi introduceres i bilerne.
Se også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der kommer i 2025, 2026 og 2027
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark
Bliv klogere på opladning af elbil via ladeboks