Garanti på elbiler er blevet et konkurrenceparameter
At RN Danmark nu indfører en garanti på 5 år/150.000 km er ikke overraskende, men snarere forventet. Renault var en af få bilmærker, som stadig kun tilbød en garanti på 2 år uden kilometerbegrænsning.
Traditionelt har Hyundai og Kia udmærket sig med lange garantier, mens Toyota har en lang serviceaktiveret garanti, der dækker elbilen i op til 10 år eller 185.000 km.
Med indtoget af de kinesiske elbilmærker har flere og nye og ofte helt ukendte mærker tilbudt nogle af markedets længste garantier, og det har de mange etablerede producenter, som kun tilbød 2 års garanti, været nødt til at reagere på.
I december kom den første reaktion fra Semler Mobility, som importerer elbiler fra Volkswagen-koncernen. Elbiler fra Audi, Skoda og Volkswagen fik en samlet garanti på 5 år/150.000 km, ligesom koncernens Cupra-elbiler allerede havde i Danmark.
Det har sidenhen fået andre bilmærker som Mercedes-Benz, Ford, Citroën og Opel til at svare igen med en lignende garanti – og nu gør Renault altså det samme.
Det efterlader nu bilmærker som Alfa Romeo, BMW, Fiat, MINI, Jeep, NIO, Polestar, Porsche og Volvo som de eneste med en 2 års fabriksgaranti.
En garanti på 5 år/150.000 km i stedet for 2 år uden kilometerbegrænsning er da heller ikke for meget at forlange, men elbiler er væsentligt mindre komplekse og har langt færre mekaniske dele, der kan gå i stykker. Det er derfor kun rimeligt, at forbrugerne bliver stillet en ekstra sikkerhed ved køb af en elbil.
Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbilerPerspektivering
Er du i tvivl om, hvor lang garanti der er på din elbil? Sammenlign garantien på alle elbiler i Danmark.
I oversigten kan du se både fabriksgarantien, batterigarantien, lakgarantien og gennemtæringsgarantien på alle elbilmærker i Danmark.
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler
Bliv klogere på opladning af elbil med ladeboks
Kommende elbiler i Danmark i 2025, 2026 og 2027
Se garantien på alle elbiler i Danmark
Disse bilmærker er nødt til at forbedre garantien