Google Maps får fire nye funktioner i Europa
Google Maps ruller fire nye funktioner ud i Europa i et forsøg på at fremme bæredygtig transport.
I hovedstæderne København, Stockholm og Warszawa anvender Google Maps nu AI til at give forslag til, hvornår en gåtur eller brug af offentlig transport er lige så hurtigt som at køre i bil. Funktionen er i forvejen tilgængelig i 60 byer.

Cykelruter i 17 storbyer, herunder Hamburg, Madrid, Barcelona, Milano, Rom, Zürich, Budapest, Wien og Bruxelles i Europa, forbedres med detaljer om cykelstier, tung biltrafik og bakker.

Funktionen til at vise den mest energieffektive bilrute i Google Maps er nu tilgængelig global og har ifølge Google foreløbig reduceret 2,7 millioner ton CO₂.

Sidst, men ikke mindst, giver Google Maps nu advarsler om miljøzoner i 1.000 områder rundt omkring i Europa, hvor der er miljøzoner med krav til luftforureningen.
Se også: De bedste apps til at styre elbilen
Praktisk og klimabevidst rejsemakker
Med udrulningen af de nye, grønne funktioner cementerer Google Maps sin position som den bedste og mest populære navigationsapp på markedet.
Samtidig viser Google, hvordan teknologi kan bruges aktivt til at fremme bæredygtig transport: Brugerne guides mod energieffektive bilruter, smartere cykelvalg og alternativer til bilen uden at miste friheden til selv at vælge den type rejse, de ønsker. Det gør Google Maps til både en praktisk og klimabevidst rejsemakker, uanset om det gælder en kort køretur hjemme i Danmark eller den lange kør selv-bilferie til Sydeuropa.
Perspektivering
Google Maps er en af de mest populære apps til både Android og iOS, men der findes faktisk rigtig mange andre gode navigationsapps og kortapps. Se de bedste alternativer til Google Maps.