Volkswagen på vej med syv nye elbiler

Med syv nye elbiler på vej gør Volkswagen klar til stort elbil-fremstød i de kommende år. Læs om de kommende elbiler fra Volkswagen.

Volkswagen på vej med syv nye elbiler

Volkswagen står foran en af de største produktoffensiver i selskabets historie. I løbet af de næste tre år vil den tyske bilproducent lancere 10 nye modeller, hvor der er største fokus på elbiler.

Se også: Alle elbiler fra Volkswagen

Volkswagen gør klar til stort elbil-fremstød

Kernen i satsningen er de prisvenlige elbiler ID.1, ID.2 og ID.2X, som skal afløse de velkendte Up, Polo og T-Cross. Først kommer Volkswagen ID.2 i 2025, efterfulgt af crossover-udgaven ID.2X og til sidst ID.1 i 2027.

Volkswagen ID.1 bliver Volkswagens billigste elbil med en pris på omkring 150.000 kroner – en model, der ifølge VW-chefen Thomas Schäfer er “den bil, verden har ventet på”. I den introduceres også et helt nyt infotainmentsystem, udviklet i samarbejde med amerikanske Rivian og baseret på Android Automotive.

Samtidig arbejder VW på en ny elektrisk Golf, der skal lanceres i 2028. Den bliver bygget på den helt nye SSP-platform, som giver 800-volts opladning, hurtigere softwareopdateringer og mere avanceret batteriteknologi.

Golfen skal produceres i Wolfsburg sammen med en elektrisk udgave af T-Roc, og begge modeller ventes at blive storsælgere.

Stor opdatering til Volkswagen ID.3 og ID.4

Inden da får Volkswagens nuværende elbiler, ID.3 og ID.4, en gennemgribende opdatering. ID.4 beskrives internt som “den elektriske Tiguan” og vil spille en central rolle i mærkets elektriske fremtid. I samme omgang dropper Volkswagen modellen ID.5.

Volkswagen har haft stor succes med elbiler i Europa i første halvår af 2025, og fremtiden ser lovende ud med deres store elbil-satsning. Men konkurrencen bliver hård, for kinesiske producenter presser stadig mere på for at få fodfæste på det europæiske marked, er vores vurdering.

Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test

Perspektivering

Vil i gerne skifte til elbil, men er i tvivl om hvilken det skal være? Der er flere gode grunde til, at man skal vælge en elbil fra en tysk producent.

Her kan du læse om fordelen ved at vælge tysk producent.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Her er de absolut billigste elbiler på de danske veje
Se de billigste elbiler 2025, 2026, 2027