Toyota vil bygge sin første elbil i Europa
Verdens største bilproducent ser nu ud til for alvor at satse på elbiler. Udover flere nye modeller planlægger Toyota at bygge sin første elbil i Europa.”
En mere lokal produktion bringer en lang række fordele med sig for både Toyota, men også for dig som køber.
Se også hvilke elbiler der er produceret i Europa.
Se også: Alle elbiler fra Toyota i Danmark
Toyota bygger sin første elbil i Europa
Toyota vil for første gang producere en elbil i Europa. Den japanske bilproducent udvider sin fabrik i Kolin i Tjekkiet, hvor der i dag bygges Aygo X og Yaris.
Til formålet investerer Toyota mere end 5 mia. kr. i nye produktionsfaciliteter, blandt andet til samling af højvoltsbatterier, lakering og svejsning. og vil øge fabrikkens fysiske størrelse, produktionskapacitet og antal medarbejdere.
Det er endnu uvist, hvilken elbil der er tale om, men i og med fabrikken i dag producerer bybiler, er der formentlig tale om en elbil i samme størrelse.
Se også: Kommende elbiler fra Toyota i 2025, 2026 og 2027
Flere bilmærker opstarter produktion i Europa
Der er en masse fordele forbundet ved at gøre produktionen af biler mere lokal. Først og fremmest mindsker det Toyotas afhængighed af lange og langsomme forsyningskæder, som kan være en flaskehals.
Toyota reducerer også sin CO2-udledning ved producere mere lokalt og kan dermed nemmere overholde EU’s strengere krav til CO2-udledning over for bilproducenterne. Overholdes disse krav ikke, kan det resultere i milliardbøder.
For købere af elbiler fra Toyota giver en lokal produktion potentielt kortere leveringstider og elbiler med en lavere samlet udledning af drivhusgasser i hele elbilernes levetid.
Toyota er langt fra ene om at opstarte produktion af elbiler i Europa. Kia, Volvo og BYD har gjort det samme, og flere andre bilmærker uden for Europa har planer om at opstarte produktion i Europa.
Se også: Priser på de billigste elbiler
Perspektivering
Mange elbiler på det europæiske marked er produceret i Europa, men der er også mange, som er produceret i Kina og andre tredjelande. Se alle elbiler, der er produceret i Europa.
Ønsker du specifikt at undgå kinesiske elbiler, kan du se alle elbiler, der ikke er fra Kina.
Vi anbefaler:
Seneste nyheder om Toyota
Hvilke elbiler er Bedst i Test?