Ford på afveje med ny elektrisk Mustang

Ford er på vej med en ny udgave af deres elektriske Mustang, der angiveligt går fra at være en elbil til en hybridbil.

Ford på afveje med ny elektrisk Mustang

Ford er åbenbart ikke på vej med en ny Mustang Mach-E som elbil, men i stedet som plug-in hybrid.

Det er den helt forkerte vej at gå for Ford, som i forvejen har det svært på elbilmarkedet – læs om den nye Mustang her.

Se også: Alle elbiler fra Ford i Danmark

Ford Mustang går fra elbil til hybrid

Det går ikke super godt for Ford i overgangen til elbiler. Det går bedre i Europa end i hjemlandet, men heller ikke her kan de opnå succes.

I Europa har de skruet gevaldigt ned for produktionen og fremtidige modeller, hvor Mustang Mach-E er topmodellen lige nu.

Ford er gået i gang med udviklingen af en ny Mustang, men der er ikke tale om en opdateret udgave af elbilen. I stedet skulle den nye Mustang blive til en hybrid.

Ifølge kilder tæt på udviklingen tester Ford lige nu den nye Mustang i prototypestadiet. Det er dog endnu uklart, om der bliver tale om en klassisk hybrid eller en opladningshybrid (PHEV).

Ford er ikke det eneste bilmærke, som har det svært på elbilmarkedet og nu satser på hybridbiler.

Se også: Disse elbiler gør det bedst i test

Kan komme bagud på elbiler

Ford er godt i gang med at skrue ned for udviklingen på elbilområdet, hvilket kan give dem store problemer i fremtiden.

Udviklingen går ekstremt hurtigt, hvor specielt de kinesiske producenter er i front. Som det er lige nu kan hybridbiler give mening at have i sortimentet, men der er stor risiko for at sakke bagud på elbilteknologien, hvor Ford i forvejen ikke ligefrem er i front.

I sidste ende kan det blive umuligt for Ford at komme tilbage ind på elbilmarkedet.

Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark

Perspektivering

Ford Mustang Mach-E er en SUV i mellemklassen med god rummelighed og komfort. Men udvalget er stort og der er flere SUV’er, som slår den i test.

Her kan du se de bedste SUV’er lige nu.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler klarer sig Bedst i Test
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027