Mercedes viser lovende GLB EQ frem

Mercedes-Benz viser nu deres næste elbil frem, der bliver afløser for EQB. Se de første billeder af Mercedes GLB EQ, der lanceres d. 8. december.

Mercedes viser lovende GLB EQ frem

Mercedes-Benz afslører nu, at afløseren for elbilen EQB præsenteres den 8. december, men giver nu et tidligt indtryk af den nye GLB EQ.

De kommende GLA og GLB EQ ligner en stor opgradering, som kan være netop hvad Mercedes-Benz har brug for lige nu.

Se også: Alle elbiler fra Mercedes-Benz i Danmark

Mercedes viser ny GLB EQ frem for første gang

Mercedes-Benz gør i disse dage klar til storlancering af deres næste elbil, som officielt har fået navnet GLB. GLB EQ får verdenspremiere den 8. december 2025.

Den nye GLB bliver en SUV i mellemklassen, som kommer som både udgaver med fem og syv sæder og byder på mere plads end i EQB, især i anden og tredje sæderække, end forgængeren.

Som teaser for lanceringen viser Mercedes nu det udvendige design på GLB, der er dækket af is. I samme omgang viser de en ny kabine frem. Her ser man blandt andet et nyt panoramaglastag, der kan gøres mat.

Den tyske producent fortæller, at der indvendigt er skruet op for luksus og teknologi med ny MBUX Superscreen-infotainmentskærm og ny software. Betjeningen er blevet mere intuitiv, og rattet har igen fysiske vippe- og rulleknapper til fartpilot og lydstyrke efter kundernes ønske.

Den elektriske GLB har fået et nyt og meget effektivt varmesystem med en avanceret varmepumpe. Det gør, at kabinen varmes hurtigere op, bruger mindre energi og dermed kan give en bedre rækkevidde om vinteren.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Se teaserbillederne af den kommende Mercedes-Benz GLB her:

Se også: Disse elbiler er bedst i test

Et stort løft til Mercedes’ elbiler

Der er store forbedringer på vej i Mercedes’ nye elbiler – det ser man tydeligt i den nye GLC EQ, som Mercedes tidligere i år har vist frem.

Mercedes har endnu ikke delt de tekniske detaljer om GLB-elbilen, men meget tyder på, at den arver den nye teknologi fra GLC’en.

Hvis det sker, kan Mercedes GLB EQ få markant bedre rækkevidde og hurtigere lynopladning, samtidig med at kabinen, infotainment og software får en ordentlig opgradering i både brugervenlighed og kvalitetsfølelse.

Samtidig bliver den nye GLB mere rummelig end EQB, som den skal afløse. Det store spørgsmål er, om Mercedes kan holde prisen nede, så GLB EQ bliver et reelt alternativ til modeller som Xpeng G9, Kia EV9, NIO EL6 og Polestar 4.

Se også: Alle kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Alternativer til Mercedes-Benz GLB EQ

Frister den kommende Mercedes-Benz GLB EQ? Der er mange andre gode elektriske SUV’er på markedet, som du også bør overveje. Se de bedste elbiler af typen SUV her.

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Elbiler der er bedst i test
Hvordan man får refusion af elafgiften på elbil?
Sådan passer du bedst på elbilens batteri