VW og Xpeng laver fælles elbil på rekordtid
Forestil dig at gå fra den første idé til en færdigbygget bil på kun halvandet år. Det lyder næsten umuligt i den traditionelle bilverden, men det er præcis, hvad Volkswagen har præsteret i deres tætte parløb med kinesiske Xpeng.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Volkswagen ID.Unyx 07 udviklet på 18 måneder
Den 31. december ruller den første bil fra VWs og Xpengs samarbejde ud fra fabrikken i Anhui, Kina. Modellen hedder ID.Unyx 07, og den markerer startskuddet på en helt ny æra for den tyske bilgigant.
Det opsigtsvækkende ved den nye ID.Unyx 07 er ikke kun teknologien, men hastigheden, hvormed den er skabt. Bilen er udviklet på blot 18 måneder, hvilket er en bedrift, der vækker opsigt i branchen.
Til sammenligning tager det ofte de store europæiske bilmærker et sted mellem tre og fire år at udvikle en helt ny bilmodel fra bunden. Ved at lægge udviklingen i hænderne på et kinesisk team og udnytte en fælles platform, har Volkswagen formået at mere end halvere den tid, det normalt tager at få en ny bil på gaden.
Bilen er bygget på en helt ny teknisk base kaldet China Electrical Architecture (CEA). Det lyder måske kompliceret, men fordelene er til at tage og føle på. Systemet reducerer antallet af styreenheder i bilen med hele 30 procent, hvilket både gør produktionen billigere og bilen mere effektiv.
Se også: Test og anmeldelser af nyeste elbiler

I forhold til Volkswagens europæiske elbiler er ID.Unyx 07 en langt mere softwaredifineret elbil, der benytter supercomputere, kunstig intelligens, herunder Xpengs særlige “Turing AI”-chip, er bilen forberedt til selvkørende funktioner.
Se også: Alle kommende elbiler i Danmark
20 nye elbilmodeller inden 2027
Samarbejdet mellem Volkswagen og Xpeng tog for alvor fart i sommeren 2023, da tyskerne investerede 700 millioner dollars i det kinesiske firma, og ambitionerne fejler ikke noget.
Han Sanchu, der er chef for VW i Kina, har allerede lagt en klar slagplan. Efter lanceringen af den første version i år, kommer næste generation af teknologien allerede i 2027, efterfulgt af endnu en stor opgradering i 2029.
Målet er at lancere over 20 nye elbilmodeller inden 2027 og udvide porteføljen til hele 30 modeller i 2030. Med ID.Unyx 07 beviser Volkswagen, at de er klar til at omstille sig og følge med det hæsblæsende tempo på det kinesiske marked.
Hvad med Europa? Indtil videre har VW ikke planer om at introducere de kinesisk-udviklede elbiler i Europa, primært på grund af den høje told på kinesisk byggede elbiler. Men det kan ændre sig, hvis EU ender med at lave om på denne barriere.
Se også: Sammenlign elbiler fra Volkswagen
Er Volkswagen en god elbil?
Skal du købe en elbil fra Volkswagen? Der er ingen tvivl om, at Volkswagens elbiler er meget populære blandt danskerne, men er de også gode? Her kan du læse om fordele ved Volkswagens elbiler og om ulemper ved Volkswagens elbiler.
Vi anbefaler:
Guide til opladning af elbil derhjemme
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Billig og enkel opladning hjemme med Takecharge