Ford trækker i nødbremsen på elbiler

Ford har det svært i overgangen til elbiler, hvor de bare i hjemlandet USA melder om et tab på ca. 130 mia. kr., men også har det svært på andre markeder.

Ford trækker i nødbremsen på elbiler

Med et forventet tab på svimlende 19,5 mia. dollars (ca. 130 mia. kr.) skruer Ford ned for elbil-satsningen i USA. Men krisen kradser ikke kun i hjemlandet, for også i Europa er virkeligheden en anden, end Ford havde drømt om.

Se også: Alle elbiler fra Ford i Danmark

Ford skruer ned for satningen på elbiler

Drømmen om at gøre Ford til en ren elbil-gigant er stødt på grund. I en opsigtsvækkende udmelding fra hovedkvarteret i USA lyder det, at “virkeligheden har ændret sig”.

Konkret betyder det, at Ford i USA dropper planerne om en fullelektrisk version af deres storsællert, pickup-trucken F-150, og skrotter i samme omgang en ny elektrisk varevogn. I stedet rettes fokus nu mod hybridbiler og benzinmodeller.

Beslutningen skyldes en kombination af svigtende efterspørgsel og det politiske landskab under præsident Donald Trump, der har fjernet vigtige tilskud og lempet kravene til brændstoføkonomi.

Selvom Trump-effekten er et amerikansk fænomen, er problemerne med at sælge elbiler bestemt ikke isoleret til USA. I Europa, hvor Ford ellers har investeret massivt i omstillingen, er situationen mindst lige så alvorlig.

På Fords fabrik i Köln, som skulle være spydspidsen for den elektriske satsning i Europa, må koncernen nu skære ind til benet. Tidligere i år blev det meldt ud, at Ford skal afskedige yderligere 1.000 medarbejdere på fabrikken i Köln, som kommer oven i en nylig udmelding om, at 4.000 job skal nedlægges på tværs af Europa og Storbritannien.

Se også: Disse elbiler gør det bedst i test

Hvorfor svigter salget i Europa?

Mens det i USA handler meget om politik og store afstande, er udfordringen i Europa benhård konkurrence. Blandt de europæiske bilkøbere bliver elbilerne mere og mere populære, men de vælger i stigende grad konkurrenter som Volkswagen, Skoda og Tesla.

Fords problem er, at deres elbiler på papiret er “fine”, men de skiller sig ikke markant ud på hverken rækkevidde, opladningshastighed, software eller kvalitet sammenlignet med rivalerne. Når prisen samtidig ikke er markedets laveste, søger kunderne til de mærker, som de har en præference for.

Det samme ser vi herhjemme, hvor Ford har kørt aggressive købs- og leasingpriser på deres elbiler, men de har kun solgt ca. 1.500 styk af deres mest populære model, Explorer i år, hvilket sammenlignet med de knap 10.000 styk af konkurrenten Skoda Elroq ikke er meget.

Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark

De bedste elbiler?

Hvilke elbiler er de bedste? Faktisk er det ikke altid de bedste elbiler, der er danskernes foretrunkne. Her kan du se elbilerne, der er bedst i test.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler klarer sig Bedst i Test
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027