Nu vil Porsche lave biler af skrald
De fleste forbinder nok Porsche med premiumbiler og sportsvogne i høj kvalitet, men bag kulisserne arbejder den tyske bilproducent lige nu på en af deres vigtigste missioner: At gøre fremtidens sportsvogne bæredygtige, hvilket blandt andet skal ske ved hjælp af gammelt affald.
Se også: Alle elbiler fra Porsche i Danmark
Nu skal sportsvognen være mere miljøvenlig
En luksusbil lavet af gammelt affald? Ja, det lyder måske underligt, men det bliver angiveligt fremtiden hos Porsche – og ideen er slet ikke dum.
I et nyt banebrydende projekt har Porsche, i samarbejde med kemigiganten BASF og teknologipartnere, fundet en metode til at genanvende det sværeste restaffald fra gamle udtjente biler. Når metal, glas og de lette plastdele er fjernet fra en skrottet bil, står man ofte tilbage med en kompleks blanding af tekstiler, skum og malingsrester, der normalt ender som brændsel i forbrændingsanlæg.
Løsningen findes i en proces kaldet “forgasning”. Ved at opvarme affaldet til over 700 grader under iltfattige forhold omdannes det til en såkaldt syngas. Denne gas er den afgørende byggesten, som BASF efterfølgende bruger til at skabe ny, højkvalitets polyurethan-skum.
I første omgang bliver det genanvendte skum brugt i rattet i Porsches biler. Det lyder måske ikke af meget, men det viser af Porsche stoler på kvaliteten af produktet, da netop rattet er en af de dele i bilen, som føreren rører mest ved, og som skal føles helt rigtig. Samtidig skal holdbarheden på rattet være i top, hvis det skal kunne holde.
Se også: Alle premium elbiler i Danmark

Samme høje kvalitet, men mere bæredygtigt
Porsche melder, at det genanvendte materiale er af samme høje kvalitet som helt nye råmaterialer. Som det første bevis på projektets succes bliver det nye skum altså nu brugt til at producere rat til Porsches kommende modeller, men målet er at rulle teknologien ud i stor skala.
Plastikaffald, der tidligere var teknisk umuligt at genbruge, kan fremover få nyt liv i kabinen på en luksusbil. For at sikre gennemsigtighed bliver hver eneste del af processen overvåget og certificeret af tredjeparter, så køberne præcis kan se, hvor stor en del af deres bil der er skabt af bæredygtige materialer.
Med dette projekt viser Porsche, at vejen til fremtidens performance ikke kun handler om hestekræfter, men i høj grad også om ingeniørkunst, der kan gøre “skrald” til førsteklasses komponenter. På trods af tiltaget er dog lang vej til, at sportsvognene fra Porsche kan kaldes miljøvenlige, men det er da et skridt på vejen.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Er elbiler overhovedet mere miljøvenlige end benzinbiler? Se hvor meget mere miljøvenlige elbiler er sammenlignet med andre biltyper.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler klarer sig Bedst i Test
Se alle elektriske sportsvogne
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027