Er Citroën ë-C3 Aircross med 400 km et kup?
Citroën har netop løftet sløret for en ny udgave af deres lille elektriske SUV, ë-C3 Aircross, med et markant større batteri, som giver op til 399 km.
Men selvom ë-C3 Aircross med længere rækkevidde ser fristende ud, får man ikke meget for pengene.
Se også: Sammenlign elbilers rækkevidde og ladehastighed
Citroën ë-C3 Aircross med længere rækkevidde
Citroëns ë-C3 Aircross er en SUV og lille familiebil til en skarp pris fra 199.990 kr., hvor det nok største kompromis er rækkevidde på lidt over 300 km.
Nu lanceres den i en variant med større batteri, som øger rækkevidde til knap 400 km (399 km WLTP). Det er en mærkbar opgradering fra basismodellens 306 km, og det gør pludselig den kompakte SUV langt mere relevant som familiens primære bil. Men før du finder Dankortet frem, bør du kaste et blik på prissedlen.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Citroën ë-C3 Aircross
93 km ekstra koster 40.000 kr.
Problemet ligger ikke i batteriet, men i måden Citroën har valgt at sælge det på. Mens basismodellen kan fås fra de skarpe 199.990 kr., er det store batteri låst bag en “mur” af udstyr.
For at få de ekstra 93 kilometers rækkevidde er du tvunget til at vælge topmodellen med alt i udstyr, VTR Sport Extended Range. Det sender prisen direkte op på 239.990 kr. En merpris på hele 40.000 kr., eller hvad der svarer til over 400 kr. per ekstra kilometer rækkevidde.
Det betyder dermed ikke, at Citroën ë-C3 Aircross VTR Sport Extended Range (hold da op et navn) er et dårligt køb, medmindre rækkevidden betyder rigtig meget. Man får nemlig masser af lækkert udstyr i den ellers gode elbil.
Se også: Alle elbiler fra Citroën i Danmark
Her får du ikke lang rækkevidde til prisen
Vores kritikken går på, at Citroën kunne have gjort den langrækkende udgave til en sand genistreg, hvis de havde tilbudt batteriet som et tilvalg på tværs af udstyrsvarianterne.
Ser man på prisforskellen mellem batterierne, koster selve opgraderingen 15.000 kr. Hvis Citroën havde tilbudt det store batteri i basismodellen, kunne danskerne have fået en elbil med 399 km rækkevidde til blot 214.990 kr.
I stedet ender mange købere nu med at betale for masser af udstyr, de måske ikke har brug for, bare for at få den tryghed, som det større batteri giver på de længere ture.
Se også: Sammenlign alle SUV’er
Her får du mere rækkevidde for pengene
Man ender med at betale ganske meget for de 399 km rækkevidde i Citroën ë-C3 Aircross VTR Sport Extended Range. Derimod er der andre elbiler i prisklassen, hvor man får mere rækkevidde for pengene.
Som for eksempel:
- MG4 Electric med 450 km til 199.999 kr.
- Peugeot e-208 med 420 km til 199.990 kr.
- BYD Dolphin med 427 km til 214.995 kr.
Se elbiler med mest rækkevidde for pengene her.
Vi anbefaler:
Sådan finder du den bedste elbilforsikring
Alle de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
De billigste elbiler i Danmark
Fordele ved at lease en elbil frem for at købe