Din politiske overbevisning afgør, om du køber elbil
Et nyt tysk studie fra januar 2026 viser en overraskende tendens på bilmarkedet. Det er hverken alder eller indkomst, der er den vigtigste faktor for, om du køber en elbil. Det er derimod, hvilket parti du stemmer på.
Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Din stemmeseddel afslører, hvad du kører
Ifølge undersøgelsen fra Institut der Deutschen Wirtschaft vejer politisk overbevisning nu tungere end socioøkonomiske faktorer, når der skal vælges ny bil.

Er du til de grønne partier, er sandsynligheden for, at du køber elbil, størst. Her kan knap 64 procent forestille sig at købe en tyskproduceret elbil.
Modsat ser det ud på højrefløjen hos vælgere fra partiet AfD. Her betragtes elbilen ofte som en del af en politisk kulturkamp, og kun cirka 20 procent af partiets støtter er åbne over for at købe en tysk elbil.
Se også: De mest ventede nye elbiler i 2026
Tesla styrtdykker i popularitet
Hvor tyske bilmærker generelt nyder størst opbakning på hjemmemarkedet, ser det sort ud for Tesla.
Elon Musks politiske engagement, herunder støtte til Donald Trump og anbefalinger af det højrenationale parti AfD, har haft tydelige konsekvenser for mærkets popularitet.
Undersøgelsen viser, at Tesla nu fravælges bredt over hele det politiske spektrum. De grønne vælgere har vendt ryggen til mærket, hvor kun cirka 11 procent vil overveje en Tesla.
Selv blandt AfD-støtter, som Musk ellers har bejlet til, er købelysten lav, og kun 15 procent kan se sig selv i en Tesla.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Tyskerne foretrækker deres egne
Generelt er tyskerne dog stadig patrioter, når det gælder biler.
Mens over 37 procent af befolkningen er klar på at købe en elbil fra en tysk producent, er interessen for kinesiske modeller markant lavere og ligger på cirka 23 procent.
Se også: Billigste elbiler i Danmark
Se salgstal for elbiler
Vil du dykke ned i, hvor mange elbiler der bliver solgt i Danmark, og hvilke der er de mest populære? Se de nyeste salgstal for elbiler.
Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Danskerne gider ikke købe kinesiske elbiler