Toyota med nyt leasingtilbud: C-HR+ med 609 km rækkevidde
Toyota melder sig for alvor ind i kampen om de danske elbilister med et yderst attraktivt leasingtilbud på den nye C-HR+. Den populære SUV kombinerer nu ekstrem rækkevidde med en fornuftig månedlig ydelse og lav udbetaling.
Se også: Privatleasing af elbil: Høj eller lav udbetaling?
Meget elbil for pengene med Active-pakken
Den nye Toyota C-HR+ er en SUV i mellemklassen og rummelig familiebil, der ikke går på kompromis med rækkevidde, udstyr eller komfort. Bilen byder på en imponerende WLTP-rækkevidde på op til 609 kilometer og 224 hestekræfter.
Selve leasingaftalen løber over en periode på 36 måneder med 15.000 kilometer inkluderet om året. Den månedlige ydelse ligger på 3.999 kroner, mens førstegangsydelsen er helt nede på 9.999 kroner.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Toyota C-HR+
Er det et godt leasingtilbud?
Når vi ser på de samlede udgifter for leasingaftalen, lander den samlede pris efter 36 måneder på 153.963 kroner. Hvis vi sammenligner dette beløb med bilens kontantpris på 299.990 kroner, udgør de samlede leasingomkostninger cirka 51,3 procent af bilens pris.
Selvom det ikke sniger sig under de magiske 45 procent, er det stadig en yderst konkurrencedygtig pris for en elbil med så lang rækkevidde. En stor fordel er den lave udbetaling, hvor andre gode tilbud typisk er med meget høje udbetaling på 40-60.000 kr.
Hvordan er den nye C-HR+?
Den nye C-HR+ er vokset til 4,5 meter i længden og fungerer nu som en fuldblods familiebil med fokus på både plads og moderne design. Selvom infotainmentsystemet er simpelt, er det hurtigt og brugervenligt, hvilket passer godt til dem, der ønsker en ukompliceret køreoplevelse.
Med Toyotas velkendte driftssikkerhed og attraktive garantimuligheder er dette leasingtilbud bestemt værd at overveje for den prisbevidste familie.
Se også: Se priser og leasingtilbud på alle elbiler
Gode leasingtilbud på elbiler?
Vil du gerne holde øje med de allerbedste leasingtilbud på elbiler? Her se vores overblik med de bedste leasingtilbud.
Vi anbefaler:
Priser på de billigste elbiler
Seneste elbiler fra Toyota
Hvilke elbiler er Bedst i Test?