Clever-samarbejdspartnere: Oplad elbilen uden merpris her
Som elbilist behøver du ikke frygte dyre roamingregninger eller uigennemskuelige priser.
Danmarks største ladeoperatør har nemlig indgået aftaler med en lang række samarbejdspartnere, så du kan lade frit på tværs af forskellige ladenetværk.
Se også: Sammenlign alle elbiler
Oplad elbilen hos Clevers mange samarbejdspartnere
Det kan være en jungle at finde rundt i ladeabonnementer. Men har du et abonnement hos Clever, er regnestykket faktisk ret simpelt takket være deres partnerstrategi.
Clever har valgt at indgå direkte aftaler med andre ladeoperatører. Det betyder, at du med et Clever One-abonnement kan lade på en lang række af konkurrenternes offentlige ladestandere uden at betale en krone ekstra.
Prisen er inkluderet i dit månedlige abonnement på 799 kr. (eller 899 kr., hvis du ikke har egen ladeboks), uanset om du lader på en Clever-stander eller hos en af Clevers mange samarbejdspartnere.
Har du i stedet Clever Box eller betaler pr. forbrug, betaler du Clevers normale listepriser, selv når du benytter partnernes ladenetværk. Du slipper altså for ubehagelige overraskelser.
Se også: Hvilke elbiler er bedst i test?
Derfor er direkte samarbejder fremtiden
Tidligere var roaming frygtet blandt elbilister på grund af dyre mellemled, der bankede prisen i vejret. Clevers strategi med direkte samarbejdspartnere gør op med dette.
Det er en model, hvor alle vinder.
Mange konkurrenter kæmper med lav udnyttelse af deres dyre lynladere. Ved at åbne op for Clevers massive kundebase gennem et partnerskab sikres der høj udnyttelse af ladestanderne. Det er nødvendigt, for at de tunge infrastrukturinvesteringer kan tjenes hjem.
For dig som kunde betyder de direkte aftaler et farvel til frygten for ågerpriser. Du får tryghed og kender prisen på forhånd.
Vi kommer utvivlsomt til at se flere af denne type alliancer, da det sikrer, at ladeinfrastrukturen rent faktisk bliver brugt og er en bedre forretning for ladeudbyderne. Samtidig vinderne elbilisterne lige så meget på det ved at få langt flere offentlige ladepunkter at vælge mellem. Altså en ægte win-win-situation.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Clever-samarbejdspartnere i Danmark
Listen over Clever samarbejdspartnere vokser løbende. Lige nu giver dit Clever-abonnement eller ladebrik adgang til følgende netværk i Danmark på samme vilkår som Clevers egne standere:
- Allego
- Apcoa
- By&Havn
- E.ON & Clever Drive (ikke E.ON Drive-ladere – kun E.ON & Clever Drive)
- Eviny
- EWII
- IONITY
- PowerGo
- Stella
- Uno-X
Du kan starte opladningen med din Clever-brik eller app, præcis som du plejer på en Clever-lader.
Se også: Nyheder om ladeudbydere og opladning
Oplad i Tyskland hos Aral pulse med Clever
Når turen går sydpå, har Clever et samarbejde med den tyske ladeudbyder Aral pulse, der har over 2.700 lynladepunkter langs de tyske motorveje (Autobahn).
Her skal du være opmærksom på to ting: Du skal starte opladningen via Clevers app, da Clever-ladebrikken ikke virker her, og der afregnes pr. kWh.
Priser hos Aral pulse gennem Clever:
- Clever One eller Clever Box: 3,99 kr./kWh
- Clever Go: 5,49 kr./kWh
Prisen er fast, uanset hvad ladestanderen viser i euro. Oplever du problemer, kan du ofte få hjælp af personalet på tankstationen, da Aral pulse typisk ligger ved bemandede tankstationer.
Se også: Guide til opladning af elbil i hjemmet
Oplad i Europa hos IONITY med Clever
Skal du længere ned i Europa, er IONITY din bedste ven. Med 3.800 lynladepunkter fordelt over 9 lande (bl.a. Tyskland, Frankrig, Italien og Østrig) har IONITY en fremragende dækning af lynladere.
Hos IONITY kan du som Clever-kunde bruge både ladebrik og app.
Priser hos IONITY som Clever-kunde i udlandet er:
- Clever One: 3,75 kr./kWh
- Andre abonnementer: 5,49 kr./kWh
Husk altid at tjekke prisen i appen før start, da den kan variere.
Se også: Hvilke elbiler er bedst i test?
Oplad i Sverige og Norge med Clever
Kører du nordpå, er det endnu nemmere. I Sverige og Norge kan du som Clever-kunde benytte Powered by E.ON Drive & Clever-netværket.
Her gælder de samme regler som i Danmark:
- Clever One: Opladning er inkluderet i dit abonnement
- Clever Box eller forbrugsafregnet: Du betaler den aktuelle kWh-pris via appen
Du kan kende ladestandere fra E.ON Drive & Clever på, at de er store, hvide og ligner dem, du kender hjemmefra. Her virker både Clever-ladebrik og app.
Se også: Hvilken elbil skal jeg vælge?
Samlet regning og support
Uanset om du lader hos Aral pulse i Tyskland eller IONITY i Frankrig, bliver forbruget samlet på din normale Clever-regning og vist i danske kroner.
Husk dog, at Clever-samarbejdspartnere selv ejer deres ladestandere. Oplever du tekniske fejl på en ladestander i udlandet, kan Clever ikke yde support på disse.
Du skal i stedet kontakte ladeoperatøren direkte. Et telefonnummer står typisk på ladestanderen. Aral pulse har engelsktalende support døgnet rundt.
Se også: Seneste salgstal for elbiler
Se alle offentlige ladere og priser på lynladning
Vil du vide mere om opladning af elbilen? Se et kort over alle ladere til elbiler og se også priser på lynladere.
Se også de bedste ladeudbydere og de bedste ladenetværk i Danmark.
Vi anbefaler:
Se priser på de billigste elbiler
Se kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028