Elselskab giver rabat på opladning af elbilen

Enkel Energi lancerer laderabat, hvor elbilister får 10 øre rabat pr. kWh direkte af spotprisen via Smart Charge-appen. Se, hvor meget du kan spare her.

Elselskab giver rabat på opladning af elbilen

Elbilister kan nu se frem til en kontant besparelse direkte på elregningen. Elselskabet Enkel Energi introducerer en ny model, der belønner intelligent opladning med en fast rabat på selve spotprisen – og det kan mærkes på budgettet, hvis man kører mange kilometer.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Ny laderabat skærer toppen af spotprisen

Elselskabet Enkel Energi har lanceret et nyt koncept til danske elbilister. Det kaldes “laderabat” og går i al sin enkelhed ud på, at kunderne får 10 øre i rabat pr. kWh af spotprisen, når de oplader deres bil derhjemme.

Forudsætningen for rabatten er, at man benytter selskabets app, Smart Charge, til at styre opladningen.

Appen sørger automatisk for, at elbilen lader på de tidspunkter, hvor strømmen er billigst, og hvor belastningen på elnettet er mindst.

Dette er ikke kun en fordel for din pengepung, men hjælper også med at balancere elnettet, hvilket bliver mere og mere kritisk i takt med, at flere biler kører på strøm.

Se også: Nyheder om elbilteknologi

En anden måde at kompensere kunderne på

Enkel Energis laderabat repræsenterer en ny tilgang til at belønne forbrugerne for fleksibelt elforbrug.

Flere andre elselskaber tilbyder allerede økonomisk kompensation til kunder, der hjælper med at balancere elnettet. Dette sker dog typisk i form af små udbetalinger eller en årlig kompensation, der efterfølgende fratrækkes elregningen som en samlet post.

Hos Enkel Energi sker det mere direkte. Her får man en konkret reduktion i prisen pr. kWh, hver gang man lader via appen.

Det betyder, at rabatten følger forbruget 1:1, hvilket gør gennemsigtigheden større for den enkelte forbruger i hverdagen.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Store besparelser for pendlere

Kigger man på tallene, kan der være markante besparelser at hente – især for husstande med et højt kørselsbehov.

Enkel Energis laderabat består nemlig af to led: Selve rabatten på 10 øre af spotprisen samt en ekstra “ladebonus” gennem optimeringen i Smart Charge-funktionen.

Ifølge elselskabets egen beregner kan dette løbe op i en samlet besparelse på over 1.300 kr. om året for en aktiv pendler.

Tager man udgangspunkt i et årligt kørselsbehov på 40.000 km og forventer, at 90 procent af opladningen sker hjemme, ser regnestykket ifølge Enkel Energi således ud:

  • Rabat på spotprisen: 792 kr.
  • Ekstra ladebonus: 576 kr.

Selv for bilister med et mere gennemsnitligt kørselsbehov vil laderabatten hurtigt kunne dække omkostningerne til selve el-abonnementet, som er 18 kr./md. ved kvartalsafregning, så det reelt bliver gratis at være kunde.

Se også: Se priser på de billigste elbiler

Sådan fungerer det i praksis

For at få adgang til laderabatten kræver det, at man har en kompatibel ladeboks. Lige nu understøttes følgende ladebokse:

  • Easee Home
  • Easee Charge
  • Zaptec Go
  • Zaptec Go 2
  • Zaptec Pro
  • NexBlue Edge 2
  • NexBlue Pro

Kunden skal have en elaftale hos Enkel Energi, og ladeboksen skal være koblet op på selskabets platform.

Når man sætter elbilen til hjemmeladeren, sørger Smart Charge-appen for at planlægge opladningen frem mod det ønskede afgangstidspunkt. Rabatten på de 10 øre fratrækkes automatisk på den månedlige elregning.

Oversstiger rabatten prisen for kundens abonnement, modregnes det overskydende beløb i husstandens øvrige elforbrug. Det betyder, at billig opladning af elbilen indirekte kan gøre strømmen til opvaskemaskinen og tv’et billigere.

Mere om opladning

Vil du vide mere om opladning af elbil i hjemmet? Se vores store guide til valg af ladeudbyder, elselskab, ladeløsning og ladeboks.

Oplader du elbilen på farten? Se de billigste priser på lynladere.

Se også de bedste ladeudbydere målt på kundetilfredshed og de bedste ladenetværk i Danmark.

Få også et overblik over, hvor der er offentlige ladere nær dig.

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Se priser på de billigste elbiler
Elbiler med den bedste garanti