Toyota gør det endelig: Populær bil genopstår som billig elbil

Toyota vil genoplive den lille Yaris som ren elbil, der bliver den japanske bilgigants hidtil mindste og billigste elbil. Læs om Yaris som elbil her.

Toyota gør det endelig: Populær bil genopstår som billig elbil

Toyota ryster nu posen og gør klar til at sende en af deres mest populære bilmodeller på gaden i en ren elektrisk udgave. Den lille Yaris-elbil forventes at blive en af de billigste elbil herhjemme, når den engang er klar.

Se også: Alle elbiler fra Toyota

Toyotas hidtil billigste elbil er på vej

Den kommende elektriske udgave af Toyota Yaris markerer et markant strategiskifte for den japanske bilgigant. Modellen er nemlig tiltænkt rollen som Toyotas hidtil billigste elbil. Ved at transformere den velkendte og kompakte bil til en rendyrket elbil, vil Toyota være til stede på det vigtige marked for budgetvenlige elektriske bybiler, hvor de i forvejen står utroligt stærkt med benzinmodellerne.

Det er en nødvendig udvikling for at bevare førerpositionen i den lille bilklasse på de markeder, hvor elbiler er meget populære. Ledelsen hos Toyota lægger ikke skjul på, at de ser en fuldt elektrisk version som en naturlig og uundgåelig forlængelse af Yaris-navnet. Det betyder dog også, at bilen bliver bygget på en helt ny platform, der er bygget til elbiler – det sikrer god energieffektivitet og udnyttelse af pladsen i den ellers lille bil.

Toyota Yaris er på vej som elbil.

Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028

Skal tage kampen op mod de europæiske favoritter

Der bliver intens konkurrence på markedet blandt de mindre og mere budgetvenlige elbiler til omkring de 200.000 kr. og derunder, hvor vi lige nu har Renault 5, Nissan Micra og Renault 4 E-Tech Electric som nogle af de mest attraktive.

Senere i år kommer Volkswagen ID. Polo, Skoda Epiq og Cupra Raval, der bliver nogle sværvægtere i prisklassen, som Toyota kommer til at bide skeer med, når Yaris er klar som elbil.

Designmæssigt forventes Yaris som elbil at få et futuristisk og skarpt udtryk, der skiller sig ud fra mængden. Selvom de ydre mål forbliver beskedne, vil den nye platform give mere plads i kabinen og et mere moderne digitalt instrumentbord.

Vi må dog væbne os med en smule tålmodighed, da den nye elektriske prisbasker først forventes at få sin officielle premiere omkring 2027 eller 2028.

Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test

De billigste elbiler i Danmark lige nu

Hvilke elbiler er de billigste herhjemme lige nu? Få overblikket her, hvor elbilerne er rangeret efter pris.

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Se garantien på alle elbiler i Danmark
Her er de bedste elbiler af typen SUV