Galt eller genialt: Gør elbilen til benzinbil med et klik
Danskerne er vilde med elbiler, men til tider også irriterede over manglende rækkevidde og ladestop på langturen. Til jer har kinesiske Changan en løsning, hvor et aftageligt modul forvandler det grønne køretøj til en hybrid på et øjeblik.
Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
En “powerbank med brændstof” til elbiler
Det lyder næsten som en teknologisk parodi, men datterselskabet Hunan Tianyan har faktisk udviklet en aftagelig gasturbine-generator til nogle af Changans elbiler.
Herhjemme kender vi bedst Changan under navnet Deepal og ikke mindst deres udvikling på solid state-batterier, hvor de er helt med i front.
Tanken er, at du klikker modulet på din elbil, når du skal på langtur, så den fungerer som en “powerbank med brændstof”.
Når elbilen er ved at løb tør for strøm, kan du aktivere turbinen og køre videre, mens den lader dit batteri op under kørslen.

Det forvandler din rene elbil til en såkaldet EREV (en elbil med benzinmotor) og fjerner dermed alle bekymringer om rækkevidde på motorvejen eller i koldt vejr.
Se også: Sammenlign priser på alle elbiler
Avanceret teknologi i en fjollet indpakning
Selvom konceptet virker en smule selvmodsigende i en grøn omstilling, fejler det ingeniørmæssige intet.
Systemet benytter en højeffektiv turbine med avanceret køling og præcis styring, som er langt mere kompakt end en traditionel forbrændingsmotor.
Det gør det muligt at have en enorm rækkevidde til kun de længste køreture, som i teorien kan give mening for dem, der kun har brug for ekstrem rækkevidde et par gange om året – men det føles alligevel som et pudsigt skridt tilbage mod de fossile brændstoffer.
Se også: Seneste nyt om teknologi til elbiler
Kan give billigere elbiler
Changan ser store perspektiver i teknologien, da den kan reducere bilernes afhængighed af store og dyre batterier og dermed sænke prisen på selve køretøjet.
Ved at gøre generatoren modulær, kan ejere nøjes med at montere den, når behovet opstår, eller måske endda leje den til ferien.
Det er en pragmatisk, omend lettere ironisk, løsning på elbilernes største udfordring, som beviser, at vejen til den grønne omstilling nogle gange tager en uventet omvej gennem en benzindrevet turbine.
Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Elbiler der er bedst i test
Sådan passer du bedst på elbilens batteri