Ny Ford Capri og Explorer: Får tiltrængt vitaminindsprøjtning
Med en kombination af tekniske forbedringer og et mærkbart dyk i priserne, får både Explorer og Capri nu en vaskeægte vitaminindsprøjtning på det danske marked.
Ford Explorer og Capri er nu lanceret i Danmark – se specifikationer, opgraderinger og priser her.
Se også: Alle elbiler fra Ford
Ford Explorer og Capri lanceret i nye udgaver
Det er ikke bare kosmetiske rettelser, Ford har haft fat i. Den mest markante nyhed er introduktionen af en ny batteriteknologi i form af LFP-batterier på 58 kWh til standardmodellerne.
Det betyder, at rækkevidden får et løft på over 60 kilometer, så Explorer i basismodellen nu klarer 444 kilometer og Capri 464 kilometer.
Samtidig er priserne faldet, så du nu kan blive kørende i en Explorer fra 264.990 kroner, mens den stilfulde Capri starter ved 284.990 kroner.

De tidligere udgaver blev introduceret med priser fra 299.990 kr. og 319.990 kr., så der er tale om nogle ganske store prisfald, som på den anden side også er nødvendigt, som markedet er nu.
Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Markant løft til de tunge opgaver
Hvilke forbedringer byder de to opdaterede familiebiler ellers på? De firehjulstrukne udgaver har fået en massiv opgradering, så de nu må trække hele 1.800 kilo på krogen. Det er en stigning på 600 kilo.
Samtidig er der kommet flere kræfter under motorhjelmen i standardmodellerne, hvor effekten er hævet til 190 hestekræfter, hvilket barberer næsten et sekund af accelerationstiden fra 0 til 100 km/t.

Det er ikke kun hardwaren, der har fået en tur. Ford ruller nu mere udstyr ud som standard, herunder det smarte One Pedal Drive, 5G-netværk og avanceret førerovervågning.
En anden praktisk nyhed er V2L-funktionen, der lader dig bruge bilens store batteri som en powerbank til dine elektriske apparater på farten.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Bedste alternativer til Ford Capri og Explorer
Blandt de bedste alternativer til Ford Capri og Explorer er:
- Xpeng G6
Bedømmelse: 90/100 (fremragende)
Pris: Fra 299.990 kr.
- Renault Scenic E-Tech Electric
Bedømmelse: 83/100 (fremragende)
Pris: Fra 249.990 kr.
- Skoda Enyaq
Bedømmelse: 83/100 (fremragende)
Pris: Fra 299.995 kr.
Vi anbefaler:
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028