Ny elbil fra MG bliver svær at ignorere
MG er nu snart klar med deres næste elbil i Danmark, som kan blive en af de få kinesiske elbiler herhjemme, som danskerne får svært ved at ignorere.
MG4 EV Urban lander i Danmark til maj – og den ser meget lovende ud, men prisen bliver afgørende for den.
Se også: Se alle elbiler fra MG i Danmark
Her er den rummelige MG4 Urban
MG i Danmark afslører nu, at deres næste store elbilsats lander i Danmark snart. Den nye MG4 Urban er en kompakt, men stadig rummelig bybil til en skarp pris… håber vi.

Med en længde på knap 4,4 meter og et bagagerum på 479 liter, der kan udvides til hele 1.364 liter med sæderne lagt ned, tilbyder den klasseledende pladsforhold, lyder det fra MG.

Designet er blevet mere strømlinet og organisk med inspiration fra sportsvognen Cyberster, mens de praktiske egenskaber understøttes af hele 30 forskellige opbevaringsrum i kabinen.
Se også: Disse elbiler er bedst i test
Fysiske knapper og højere sikkerhed
Indvendigt har MG lyttet til brugernes feedback og genindført fysiske knapper til centrale funktioner som klimaanlæg og medier, hvilket letter den daglige betjening under kørslen.
Den digitale oplevelse leveres via en 12,8 tommer infotainmentskærm med trådløs Apple CarPlay og Android Auto samt MG’s iSMART-opkobling.
Som andre elbiler fra MG er der stort fokus på “value for money”, eller meget bil for pengene, så MG4 Urban er utroligt veludstyret.

Sikkerheden er ligeledes prioriteret med en 5-stjernet Euro NCAP-vurdering og det opdaterede MG Pilot-system, der indeholder 17 avancerede assistentsystemer til at beskytte passagererne.
Se også: Sammenlign specifikationer og priser på alle bybiler
To batteristørrelser og dansk lancering til maj
Bilen er bygget på MG’s E3-elbilplatform med forhjulstræk og tilbydes med to batteristørrelser på henholdsvis 43 og 54 kWh.
Den største batteripakke sikrer en rækkevidde på op til 416 kilometer, mens opladningen fra 10 til 80 procent kan klares på omkring 30 minutter ved en hurtiglader.
MG4 EV Urban lander i Danmark i løbet af maj måned med mærkets velkendte garanti på 7 år eller 150.000 kilometer
Men hvad bliver prisen? Selvom MG først løfter sløret for de endelige tal tættere på lanceringen, forventer vi en startpris omkring 170.000 kr.
Det vil gøre modellen ekstremt attraktiv. Forestil dig en elbil i samme størrelse som en Volkswagen ID.3 eller Cupra Born, men til en pris, der er 80.000 kr. lavere – det er en kombination, der med garanti vil få mange danskere til at spidse ører.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Alle kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028