Volkswagen ID. Polo: Her er de første leasingpriser
Efter den store afsløring af den ny Volkswagen ID. Polo følger nu de danske leasingpriser.
Vi giver her et overblik over priser på privatleasing af ID. Polo, en umiddelbar vurdering af dem og om fordelene ved netop leasing frem for køb.
Se også: Se hvilke elbiler der er bedst i test
Priser på privatleasing på ID. Polo
Volkswagen har netop løftet sløret for de første leasingpriser på ID. Polo, i første omgang på de eksklusive Launch Edition-udgaver.
Launch Edition-udgaverne er unikke for lanceringen, hvor man får det store batteri på 52 kWh med 450 km rækkevidde og ekstra stor udstyrspakke – sagt med andre ord, er det de dyreste varianter.
Vælger man at lease ID. Polo, er den månedlige ydelse sat til 2.695 kroner for ID. Polo i Life Launch Edition.
- ID. Polo Life Launch Edition (52 kWh / 450 km):
Leasingpris: 2.695 kr./md.
Udbetaling: 25.000 kr.
Købspris: 234.995 kr.
- ID. Polo Style Launch Edition (52 kWh / 450 km):
Leasingpris: 2.995 kr./md.
Udbetaling: 25.000 kr.
Købspris: 259.995 kr.
For at komme i gang kræves der en udbetaling på 25.000 kroner eller en lavere udbetaling på 10.000 kr. med en højere månedlig ydelse.
Et nærmere kig på priserne afslører, at der ikke er tale om særligt gode priser på leasing. Efter 36 måneder leasingperiode ender vi på 52 procent af nyprisen, hvilket er forholdvist højt.
Man kan med fordel vente med at lease ID. Polo, som helt sikkert kommer til at falde i pris.
Inkluderet er som standard 10.000 km per år og aftalerne løber over 48 måneder.
Se også: De bedste leasingtilbud på elbiler
Satser benhårdt på leasing
Den danske importør, Semler Gruppen, har den seneste tid kørt med en benhård prisstrategi på leasing deres elbilmærker, hvilket har givet pote og hjulpet dem ind helt i toppen af salgslisterne herhjemme.
Det er tydeligvis denne succes, de nu forsøger at gentage ved at prissætte den nye ID. Polo.
Der er mange fordele ved at vælge leasing af elbil, og det er nok derfor det vinder frem i Danmark.
Den største fordel er den økonomiske sikkerhed, da man slipper for at bekymre sig om bilens værditab i fremtiden. Elbilteknologien udvikler sig hurtigt, og med leasing er det leasingselskabet, der tager risikoen for restværdien.
Derudover giver leasing en høj grad af budgetsikkerhed, da både service og vedligeholdelse er inkluderet i den månedlige ydelse, og man skal heller ikke bekymre sig om for eksempel batterislitage.