Danmark har en overflod af kæmpe elbiler – her er årsagen

Danskerne elsker de elektriske SUV'er, men det er ikke kun kundernes skyld, at de dominerer på markedet. Svaret skal findes et helt andet - få svaret her.

Danmark har en overflod af kæmpe elbiler – her er årsagen

Endnu en SUV? Har du også lagt mærke til, at nærmest alle elbiler på vejene herhjemme er SUV’er? Der er gode grunde til det.

Elbiler af typen SUV dominerer fuldstændig det danske bilmarked, og de store biler er utroligt populære blandt køberne. Men der gemmer sig faktisk en helt anden og mere teknisk årsag til det enorme udvalg.

Se også: Seneste salgstal for elbiler i Danmark

Danskerne er vilde med SUV’er

Mere end halvdelen af alle elbiler på de danske veje er i dag af typen SUV, og begejstringen for den store formfaktor vil tilsyneladende ingen ende tage. Danskerne har for alvor taget de store biler til sig.

En SUV tilbyder en mærkbart højere og for mange mere behagelig siddeposition. Det giver et fantastisk overblik i trafikken og gør det samtidig langt nemmere for både ældre og børnefamilier at stige ind og ud af bilen.

Skoda Peaq. Foto: Mobilsiden.dk

Derudover er de kendt for at være utroligt rummelige og praktiske, ligesom de udstråler en særlig følelse af frihed og robust sikkerhed.

Kigger man på salgslisterne i Danmark, er det da også netop denne biltype, der dominerer totalt. Det er populære modeller som Tesla Model Y, Skoda Enyaq, Volkswagen ID.4, Toyota bZ4X og Audi Q4 e-tron, der i øjeblikket bliver langet over disken i et hæsblæsende tempo.

Det store udvalg skyldes dog ikke kun, at SUV’erne er populære blandt bilisterne.

Se også: Guides som elbiler

Batteriet tvinger elbilerne i vejret

Det massive udvalg af elektriske SUV’er skyldes dog langtfra kun forbrugernes umættelige appetit på biltypen. Det handler faktisk i lige så høj grad om selve den grundlæggende teknologi, som elbilerne er bygget på.

Når bilproducenterne designer en elbil, bliver den store og tunge batteripakke placeret fladt i bunden af bilen – det er den optimale placering for det, hvor tyngdepunktet holdes lavt og der er plads til det.

Problemet er blot, at et bilbatteri typisk er ret tykt. Hvis man forsøger at bygge en traditionel, lav sedan eller stationcar med et tykt batteri i bunden, bliver afstanden mellem gulvet, sæder og bilens tag ganske enkelt for lille. Passagererne vil komme til at sidde uergonomisk med knæene presset unaturligt højt op og med dårlig lårstøtte.

Toyota C-HR+. Foto: Mobilsiden.dk

Derfor er det ufatteligt meget nemmere for producenterne at bygge biler i det høje SUV-format. Her er der masser af lodret plads at tage af, så batteriet let kan gemmes væk under gulvet, uden at det går ud over siddekomforten eller pladsen i kabinen.

Udvalget af lavere elbiler som sedaner, stationcars og hatchbacks vokser heldigvis, hvilket giver noget tiltrængt variation. Man mærker dog stadig kompromiset på siddekomforten.

Fordi sædehøjden mangler, forsøger bilmærkerne ofte at redde komforten ved at øge benpladsen på bagsædet. Det gør det muligt at strække benene mere ud for at få bedre støtte, men den helt perfekte siddestilling giver det ikke – og det betyder samtidig, at bilerne vokser i størrelse.

Se også: Nyheder og tips til opladning af elbil

Find den perfekte elbil til dit behov

Med det evigt voksende marked af elektriske SUV’er kan det hurtigt blive uoverskueligt at finde frem til netop den model, der passer bedst til ens hverdag, ønsker og budget.

Heldigvis behøver du ikke at lede længe. Vi har nemlig gennemtrawlet det danske marked og samlet et stort og overskueligt overblik over de absolut mest attraktive muligheder lige nu.

Du kan blive meget klogere på, hvilken bil der er det rette valg for dig, ved at læse vores store guide til de bedste elbiler af typen SUV.

Se også: Ny teknologi til elbiler