Mercedes’ mindste elbil genopstår: GLA ligner et hit

Mercedes præsenterer den nye elektriske GLA. Efter et tiltrængt opgør med EQA byder den på 800V-lynopladning, 657 km rækkevidde og ægte stjernekvalitet.

Mercedes’ mindste elbil genopstår: GLA ligner et hit

Mercedes-Benz har netop løftet sløret for den helt nye elektriske GLA. Den nye generation af tyskernes mindste elbil repræsenterer et bemærkelsesværdigt – og absolut nødvendigt – generationsskifte i forhold til forgængeren EQA.

Se også: Alle elbiler fra Mercedes-Benz

GLA er flottere og mere rummelig

Designmæssigt har den nye GLA smidt det lidt tungere udtryk fra EQA og fremstår nu langt mere dynamisk.

Bilen er vokset til en samlet længde på 4,56 meter, hvilket giver en markant mere funktionel kabine end tidligere.

Mercedes-Benz GLA

Designmæssigt har den nye GLA smidt det lidt tungere udtryk fra EQA. Bilen er blevet 20 mm lavere og har fået forlænget akselafstanden med 61 mm, hvilket giver markant mere dynamiske proportioner og mærkbart bedre benplads i kabinen.

Mercedes-Benz GLA

Pladsen er udnyttet langt bedre hele vejen igennem. Bagagerummet rummer nu 410 liter, hvilket er knap 70 liter mere end i EQA.

Som en kærkommen opgradering har Mercedes også fundet plads til en 107-liters frunk under motorhjelmen.

4MATIC-udgaverne imponerer desuden ved at må trække op til 2.000 kg på krogen, hvilket gør den til en af klassens stærkeste trækkere.

Se også: Test af elbiler

Et teknologisk kvantespring under motorhjelmen

Det er dog under karrosseriet, at fremskridtet fra tyskernes tidligere elbiler kan ses – og her imponerer GLA – især fordi den er deres billigste elbil.

GLA drives af en moderne 800-volt arkitektur, der tillader lynopladning med helt op til 320 kW. Det betyder, at blot ti minutters ladestop kan tilføje op til 270 kilometers rækkevidde.

Modelprogrammet lægger ud med to batteristørrelser på henholdsvis 58 kWh og 85 kWh, hvor den største udgave giver en rækkevidde på op til 657 kilometer.

Ydelsen starter ved 165 kW (224 hk) i basismodellen GLA 200, mens den topudstyrede GLA 350 4Matic yder 260 kW (354 hk) og klarer sprinten fra 0 til 100 km/t på blot 5,4 sekunder.

Modelprogrammet lægger ud med tre fuldt elektriske varianter:

  • GLA 200: 165 kW (224 hk) med et 58 kWh LFP-batteri.
  • GLA 250+: 200 kW (272 hk) med et 85 kWh NMC-batteri og op til 657 km rækkevidde.
  • GLA 350 4MATIC: Topmodel med 260 kW (354 hk), firehjulstræk og 0–100 km/t på 5,4 sekunder.

Drivlinjen benytter desuden en 2-trins gearkasse på bagakslen, som holder energiforbruget nede ved høje hastigheder på motorvejen.

Se også: Se hvilke elbiler der klarer sig bedst i test

Kabine i den ægte Mercedes-standard

Indvendigt fortsætter Mercedes deres digitale linje, hvor kabinen kan konfigureres med op til tre store skærme i ét samlet panel.

Mercedes-Benz GLA

Vigtigst af alt har både bygge- og materialekvaliteten fået den overhaling, der skal til, for at kabinen endelig føles som den luksusoplevelse, man forventer af en Mercedes.

Stemmebetjeningen drives af en ny AI-assistent, der kombinerer ChatGPT, Microsoft Bing og Google Gemini for at levere mere naturlige og præcise svar.

Mercedes-Benz GLA

Som en ekstra luksusdetalje kan det valgfrie Sky Control-panoramatag blændes af i 7 zoner og tænde 172 oplyste LED-stjerner i glastaget om natten.

Både bygge- og materialekvaliteten har fået den overhaling, der skal til, for at kabinen endelig føles som en ægte Mercedes.

Se også: Test af Mercedes-Benz GLB

Mercedes har oppet sig

Der er ingen tvivl om, at Mercedes-Benz i den grad har oppet sig. Fremskridtet fra EQA, EQB og EQC til de nye generationer af GLA, GLB og GLC var tvingende nødvendigt.

Med topmoderne elbilteknologi og en mærkbar kvalitetsforbedring fremstår GLA nu som et overordentlig stærkt bud på markedet.

Den endelige succes for mærkets mindste elbil kommer naturligvis til at afhænge af den danske prissætning.

Med tyske startpriser på omkring 48.600 euro (ca. 362.000 kr. før danske afgifter) for basismodellen bliver den endelige danske prissætning afgørende, men udgangspunktet ser uden tvivl særdeles lovende ud.

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed