Nye tal fra Tesla viser, at det amerikanske bilmærkes førerassistent, FSD (Supervised), præsterer markant bedre end menneskelige førere i Europa, herunder Danmark.
Bag de imponerende statistikker gemmer der sig dog en metode, som eksperter fortsat stiller sig stærkt kritiske overfor.
Læs ogsåAlle elbiler fra Tesla i DanmarkTesla: 5,2 gange færre uheld i Europa og Danmark
Tesla har offentliggjort friske sikkerhedsdata fra Danmark, Holland, Litauen, Estland og Belgien, hvor FSD (Suervised) er godkendt.
Tallene baserer sig således på mere end 65 millioner kilometer kørt med FSD (Supervised) over de seneste fire måneder.

Sammenlignet med manuel kørsel har systemet ifølge Tesla været 5,2 gange sikrere. På motorveje registrerede FSD næsten 42 millioner kilometer uden en eneste alvorlig kollision.
Dette er en markant forbedring i forhold til juni, hvor Tesla kun fremviste data fra Holland, som dengang viste en 3,5 gange højere sikkerhed.
Læs ogsåSeneste salgstal for elbiler i Danmark (oktober 2026)
Derfor skal du tage Teslas tal med et gran salt
Selvom resultaterne lyder overbevisende, er der flere grunde til at bevare skepsissen.
Først og fremmest stammer alle data fra Tesla selv og ikke fra en uafhængig sikkerhedsmyndighed.
Historisk har Elon Musk og Tesla haft en tendens til at pynte på statistikkerne for at fremstille systemet i et mere positivt lys.
Tidligere påstod Elon Musk, at FSD var 10 gange sikrere end mennesker – en påstand, som sikkerhedseksperter afviste, da datagrundlaget blev nærstuderet.
Læs ogsåDisse elbiler er bedst i testSammenligner æbler og pærer
Eksperter pegede i maj over for Reuters på, at Tesla sammenligner æbler og pærer i deres beregninger.
FSD benyttes overvejende på motorveje, som statistisk set allerede er de mest sikre vejstrækninger.
Disse tal sammenholdes derefter med nationale gennemsnit, som også inkluderer kompliceret bykørsel og ulykkesramte landeveje.
Derudover tæller Tesla kun et uheld med i deres statistikker, hvis bilens airbags bliver udløst.
Det betyder, at et stort antal mindre kollisioner og bløde sammenstød helt udelades fra regnestykket.
Mens Tesla kæmper for en bred godkendelse af FSD (Supervised) i EU – noget der ventes at blive stemt om i EU i oktober. Lande som Frankrig og Sverige forholder sig dog stadig stærkt tøvende over for teknologien.
Læs ogsåHvilke elbiler er bedst i test?De bedste førerassistentsystemer
Der er stor forskel på kvaliteten af førerassistentsystemer i elbiler. Se hvilke elbiler der har de bedste førerassistentsystemer.