Massivt værditab rammer elbiler: Så meget har ejerne tabt
En ny analyse afslører, at det har været en dyr fornøjelse at købe en ny elbil i 2022. Den hæsblæsende teknologiske udvikling og voldsomme priskrige har sendt brugtpriserne helt i bund.
Se også: Guides og tips til elbiler
Værdien på elbiler er styrtdykket på fire år
Ifølge en frisk analyse fra AutoUncle har ejere af elbiler fra 2022-årgangen i gennemsnit tabt 4.900 kroner hver eneste måned over en fireårig periode.
Det står i skærende kontrast til tilsvarende benzinbiler, som i samme periode kun har haft et månedligt værditab på 1.900 kroner.
Samlet set har elbilerne fra den årgang mistet halvdelen af deres værdi, hvilket svarer til et fald på 51 procent.
Benzinbilerne har til sammenligning kun tabt 33 procent. Det betyder, at det har været mere end dobbelt så dyrt i værditab at køre elbil i forhold til en traditionel brændstofbil.
Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Markedet stabiliserer sig for brugtkøberne
Selvom nybilskøberne fra 2022 har måttet indkassere et markant tab, er der gode nyheder for dem, der kigger efter brugt bil i dag.
Hvor en elbil i 2022 i gennemsnit kostede 65 procent mere end en tilsvarende benzinbil, er den merpris nu skrumpet til blot 20 procent.
Dertil er det største prischok på elbiler nu er overstået. Selvom elbiler fortsat vil tabe værdi lidt hurtigere end benzinbiler, forventes markedet at blive mere stabilt fremadrettet.
Se også: Test og anmeldelser af alle elbiler
Derfor bør du overveje privatleasing i stedet
Det voldsomme fald illustrerer med al tydelighed den risiko, man påtager sig som nybilskøber i et marked, der flytter sig i rekordfart.
Når rækkevidde, ladehastighed og software forbedres markant fra år til år, bliver ældre elbiler hurtigt overhalet af nyere standarder.
Hvis du gerne vil køre elbil, men samtidig ønsker at undgå mareridtet om et uforudsigeligt værditab, er privatleasing oplagt.
Her kan du få et overblik over nogle af de bedste tilbud på elbiler.
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed