Advarsel: Pas på din mobil under aftenens solformørkelse

Solen dækkes i aften af månen, men pas på med at tage billeder af det med mobilen, for den intense stråling fra solen kan permanent ødelægge din telefons kameralinse.

Advarsel: Pas på din mobil under aftenens solformørkelse

I aften bevæger månen sig ind foran solen og skaber en den største solformørkelse siden 2015.

Men hvis du har planer om at udøve lidt astrofotografering med din smartphone, skal du være meget forsigtig. For det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse.

Se også: Disse flagskibsmobiler lander i efteråret 2026

Solen kan brænde dit mobilkamera af

Det kan virke oplagt blot at række telefonen mod skydækket og trykke på udløseren eller måske endda manuelt skrue ned for ISO og justere lukkertid. Men NASA har tidligere advaret om, at du risikerer permanent at ødelægge din smartphone.

Når du peger kamerasensoren direkte mod solen, fungerer den optiske sensor som et lille forstørrelsesglas. Det koncentrerede sollys skaber en voldsom varme, der kan brænde de følsomme fotodioder inde i sensoren. Resultatet er permanente døde pixels i dit kamera, som ikke kan repareres uden at skulle udskifte hele kamerasensoren.

Se også: Disse 3 populære mobiler skal du undgå

Brug et filter foran kameraet

Vil du absolut fange fænomenet med mobilen, skal du beskytte kamerasensoren. Det gøres ved at placere et godkendt solfilter direkte foran telefonens linser.

Du kan for eksempel holde det ene glas fra et par godkendte solformørkelsesbriller helt tæt over linsen.

Filteret blokerer den skadelige stråling og beskytter sensoren på præcis samme måde, som brillerne beskytter dine øjne.

Se også: Bedste iPhones i 2026

Skydækket kan drille i aften

Det er dog ikke kun teknikken, der kan drille. Det er nemlig slet ikke sikkert, at vi får særlig meget at se på den danske aftenhimmel.

Omkring klokken 20, hvor omkring 84 procent af solskiven dækkes af månen, er solen placeret blot seks grader over horisonten mod vest.

Samtidig truer et tæt skydække i flere landsdele – særligt i Nordjylland – med at tildække hele forestillingen.

Chancerne er bedst i Østdanmark, hvor skyerne er højere, men du skal finde et sted med helt fri udsigt mod vest, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at se særsynet.

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed