Renault Scenic E-Tech Electric får nu en markant opdatering, og den franske bilproducent justerer samtidig priserne i hjemlandet.
Spørgsmålet er dog, om de tekniske forbedringer rækker i et stadigt hårdere dansk elbilmarked.
Scenic får LFP-batteri og længere rækkevidde
Den vigtigste nyhed i den nye Renault Scenic E-Tech er introduktionen af et nyt 67 kWh LFP-batteri til udgaven med lille batteri, der øger rækkevidden fra 430 til 467 kilometer.

LFP-batteriet benytter en avanceret cell-to-pack-arkitektur med 232 celler, hvilket sikrer bedre effektivitet og højere ladeeffekt på op til 165 kW.
Udgaven med det store NMC-batteri opgraderes samtidig til 89 kWh, hvilket giver en rækkevidde på op til 642 kilometer. Tidligere toppede rækkevidden på 625 kilometer.
Læs ogsåSeneste nyheder om RenaultGemini AI flytter ind i kabinen
Indvendigt har infotainmentsystemet openR link fået integreret Googles Gemini AI-assistent i stedet Google Assistent.

Udstyrslisten udvides samtidig med en trådløs Qi2-oplader samt nye bæredygtige indtræk.
Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbilerFornuftigt prisfald i udlandet, men med i Danmark?
I Frankrig falder prisen på Renault Scenic E-Tech Electric med det store batteri og Techno-udstyrspakke med 3.410 euro til 38.750 euro (efter tilskud i Frankrig). Overfører man det regnestykke direkte til Danmark, svarer det til en pris på omkring 275.000 kroner.
Til sammenligning koster Techno med det store batteri 299.990 kroner i Danmark, mens det lille batteri med Techno-pakken tidligere stod til 249.990 kroner. Måske kan det betyde lavere priser end i dag – men det kan også være, at Renault holder bilen i samme leje som i dag. Det er for tidligt at sige.
Det danske salg af Renault Scenic E-Tech har vist et beskedent fald fra 2.254 enheder i 2025 til foreløbigt 1.309 eksemplarer i 2026. En skarp pris er derfor helt afgørende for at fastholde bilens position i Danmark.
Skuffende ladetider mod kinesiske konkurrenter
Selvom ladetiden for 15 til 80 procent strøm er barberet ned fra 37 til 28 minutter i udgaven med det store batteri, forbliver den maksimale ladeeffekt for denne variant på beskedne 150 kW.
Det er oplysninger, som Renault bevidst pakker lidt ind ved kun at opgive ladetiden fra 15 til 80 procent. Med de sidste fem procentpoint opladning lagt oveni krydser man nok de magiske 30 minutter ved lynladeren.
I 2026, hvor flere stærke kinesiske konkurrenter og selv flere europæiske bilmærker introducerer elbiler med ladetider under 20 minutter fremstår Renaults opdatering af Scenic E-Tech teknisk uinspireret.
Styrken ved Scenic E-Tech bliver derfor fortsat ikke nogle banebrydende specifikationer, men at den leverer en yderst vellykket og helstøbt helhedspakke til en meget skarp pris.
Læs ogsåFind elbilen til dit behov







