Politiet stopper i øjeblikket ulovlige og tunede elløbehjul på stribe.
Med målinger på over 140 kilometer i timen er de elektriske løbehjul forvandlet til direkte dødsfælder i den danske trafik.
Beslaglagt med 146 kilometer i timen
Syd- & Sønderjyllands Politi har netop sat ny, skræmmende rekord. I Aabenraa blev en 52-årig mand for nylig målt til 80 kilometer i timen på et elløbehjul.
Det i sig selv er slemt nok, men da politiet testede elløbehjulet i friløb, viste speedometeret svimlende 146 kilometer i timen.
Løbehjulet vejede 40 kilo og leverede en ydelse på over 10.000 watt – altså 10 kW eller 14 hestekræfter.
Det er langt fra et enestående tilfælde. På Fyn dokumenterer videoer på sociale medier kørsel med op til 139 kilometer i timen, og i kontrolaktioner viser syv ud af 10 stoppede elløbehjul sig at være ulovlige.
Læs ogsåSeneste nyheder om it, tele og techEn livsfarlig cocktail på små hjul
Et elløbehjul er lovmæssigt godkendt til en maksimal hastighed på 20 kilometer i timen. Når man fjerner fartbegrænsningen eller modificerer motoren til at køre op til syv gange så stærkt som det tilladte, fjerner man samtidig enhver form for sikkerhed.
Elløbehjul har ekstremt små hjul og spinkle bremser, der overhovedet ikke er konstrueret til trecifrede hastigheder. Selv en lille ujævnhed i dækket eller en lille sten på vejen kan føre til et fatalt styrt.
Samtidig er de elektriske løbehjul næsten lydløse, hvilket gør dem til uforudsigelige og farlige køretøjer for medtrafikanterne.
Læs ogsåNAVEE N65i II er et vildt elløbehjul
Producenterne bør stoppe den nemme tuning
I dag florerer der utallige guides, apps og videoer på nettet, som trin for trin viser, hvordan man omgår hastighedsbegrænsere eller udskifter batteripakker.
Mange ændrer ydeevnen blot ved at indtaste koder på et display eller koble mobilen til elløbehjulet via Bluetooth.
Selvom loven forbyder tunede løbehjul på offentlig vej, er det alt for nemt for forbrugerne at åbne for de farlige kræfter.
Det er derfor på høje tide, at producenterne af elløbehjul tager et direkte medansvar.
De bør indbygge effektiv kryptering og hardwarespærringer, der gør det umuligt eller meget svært at ændre elløbehjulenes software uden professionelle specialværktøjer.
Læs ogsåElløbehjul: Den smarte genvej i hverdagen
De bedste elektriske løbehjul
Er du på udkig efter et elløbehjul – et lovligt et af slagsen naturligvis? Så kan du her finde de bedste elløbehjul.
Læs ogsåTop 5: De absolut bedste elløbehjul