Det bliver ekstremt dyrt at oplade din elbil denne mandag aften, hvor elprisen lander på over 7 kroner per kilowatt-time.
Med den rette strategi kan du dog med snuptag undgå at blive flået.
Elprisen går amok: Næsten 7 kr./kWh i aften
En uheldig cocktail af høje gaspriser samt mangel på sol og vind sender elprisen helt i top denne mandag. Energiselskabet OK melder om en pris, som vi ikke har set mage til i knap to år.
Særligt mellem klokken 19:00 og 20:00 rammer elprisen et ekstremt niveau på op mod 6,90 kroner per kWh i Vestdanmark og 6,70 kroner i Østdanmark. I et enkelt kvarter fra 19:45 krydser ren elpris endda 7,30 kroner.
Dertil kommer elnetafgifter og spidsbelastningstariffer (Peak-tarif) fra det lokale netselskab mellem klokken 17:00 og 21:00. Det gør det ekstra dyrt at oplade i de sene eftermiddags- og aftentimer.
Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbilerÉn enkelt opladning kan koste dig 350 kroner ekstra
Forskellen mærkes tydeligt på pengepungen, når en typisk 6-timers opladning af et 60 kWh batteri gennemføres.
Sætter du bilen til ladeboks i de dyreste seks timer over aftenen (klokken 17 til 23), lander gennemsnitsprisen på 3,86 kroner pr. kWh med aftenens pristop på 6,90 kroner i midten. Det giver en samlet regning for genopladningen på 231,50 kroner.
Rykker du i stedet opladningen til de billigste middagstimer (klokken 12 til 18), falder snitprisen helt ned til 1,70 kroner pr. kWh. Her koster præcis samme mængde strøm kun 101,70 kroner, hvilket giver en ren besparelse på tæt på 130 kroner på én enkelt ladning ved blot at lade den intelligente ladeboks time strømforbruget automatisk.
Det forudsætter naturligvis, at man ikke bruger bilen i dagtimerne. I dette tilfælde vil nattetimerne være det næstbilligste.
Læs ogsåOpladning af elbil i hjemmet: Den billigste ladeløsning
Intelligente ladebokse tager styringen
Udsving i elprisen er kommet for at blive, så længe vi bruger vedvarende energi. Løsningen er ikke manuelt at tænde og slukke for opladningen fra sin mobil, men at lade en intelligent ladeboks styre processen automatisk.
Platforme som danskudviklede Monta giver dig fuld kontrol over opladningen, så strømmen kun trækkes, når prisen på strømmen er i bund.
Samtidig åbner flere ladeudbydere op for fleksibilitetsydelser, ligesom ladebokse begynder at understøtte V2G. Her kan bilen levere strøm tilbage til elnettet, når det er belastet. I dag er det kun småbeløb, som udbetales, når elbilens ladeboks afbalancerer ladeeffekten, men måske allerede næste år kan det blive en god forretning at stille elbilens højvoltsbatteri til rådighed for elnettet.
Vælger du en ladeudbyder, der udbetaler disse balanceydelser til kunden, kan din elbil reelt tjene penge, mens den holder parkeret i indkørslen.
Læs ogsåSammenlign to elbiler