Oppo Find X10 Pro Max på vej: Årets vildeste mobil?

Oppo har bekræftet datoen for Find X10-serien. Rygterne lover vilde specifikationer, mens producenten selv afslører en lynhurtig 2nm-processor.

Mobiltelefoner
Oppo Find X10 Pro Max

Oppo har omsider bekræftet en global lanceringe af den kommende Find X10-serie, der kan gå hen og blive årets helt store overraskelse på mobilfronten.

Producenten har bekræftet det lynhurtige chipsæt i topmodellen, mens officielle billeder og friske læk fortæller om designet og specifikationerne.

Oppo X10 udfordrer til Apple og Samsung i Europa

Som chefredaktør her på mobilsiden.dk er Find X10 Pro Max uden tvivl blandt de kommende smartphones i 2026, som jeg personligt ser allermest frem til.

Deres nuværende X9-serie imponerede mig voldsomt i test, og vi endte faktisk med at kåre forgængeren til årets bedste smartphone.

Der er ingen tvivl om, at Oppo nu går benhårdt efter det europæiske marked for at presse giganter som Apple og Samsung.

Hvis rygterne holder stik, vil de gøre det med rå hardware, der overgår konkurrenterne på de mest centrale punkter.

Læs ogsåDen store test: Disse er årets bedste mobiler i 2026

Et vildt chipset, der overgår rivalerne

Hvor Oppo officielt holder kortene tæt til kroppen vedrørende de fleste specifikationer, har de dog bekræftet, hvad der banker under motorhjelmen.

Flagskibet bliver blandt de første med MediaTeks nye Dimensity 9600 Pro, der er bygget på en avanceret 2-nanometer proces.

Chippen lover store løft i både grafik og energieffektivitet, assisteret af Oppos nye Laminar Flow Engine til at sikre flydende multitasking og lynhurtig lokal AI.

Valget af MediaTeks nye Dimensity 9600 Pro er et modigt og spændende træk fra Oppo. På papiret ser chippen ud til at kunne overgå Qualcomms Snapdragon 8 Elite Gen 5 på både rå regnekraft og strømeffektivitet takket være overgangen til 2nm-teknologi.

Holder de vilde tal stik i praksis, behøver Find X10 Pro Max ikke frygte konkurrenterne på rå muskelkraft – tværtimod kan det blive telefonen, der for alvor slår MediaTeks navn fast i den absolutte superliga.

Læs ogsåSeneste test af mobiltelefoner

Vilde kameraspecifikationer

Resten af telefonens hardware må vi indtil videre tyde ud fra rygter.

Rygterne peger på en skærm med ultratynde rammer på 1,15 millimeter, mens det firkantede kameramodul bagpå angiveligt huser hele tre 200 megapixel-sensorer.

På Oppos egen webshop fremgår det desuden, at telefonen ventes i farverne Moon White, Light Titanium og Warm Orange med hukommelsesvarianter op til 16 GB RAM og 1 TB lagerplads.

Læs ogsåStor test: De bedste Android-mobiler i 2026

Officiel lancering lige om hjørnet

Den kinesiske præsentation finder sted den 22. september. Her fremvises også standardmodellen Find X10 med et todelt kameradesign og den mere prisvenlige Find X10 E, der arver det velkendte udtryk fra forgængeren.

Oppo løfter ved samme lejlighed sløret for det nye smartwatch Watch S2 og de trådløse øretelefoner Enco X4.

En global lancering af Find X10 Pro Max lader dog ikke vente længe på sig. Oppo har allerede bekræftet, at flagskibet rammer de internationale markeder inden længe, hvor vi for alvor kan se frem til at teste, om den kan vippe konkurrenterne af pinden.

Læs ogsåMobiltelefoner