Test af BMW iX1 – komfortabel og forbedret SUV med alderstegn

Den opdaterede udgave af BMW iX1 imponerer med god byggekvalitet og fremragende førerassistententer, men halter især på ladetiden.

Test af elbiler
BMW iX1. Foto: Mobilsiden.dk

Det tyske premium-mærke introducerede i starten af året en ny og teknisk forbedret udgave af deres mindste elektriske SUV, iX1.

Vi har nu testet elbilen for at se, om den lever op til forventningerne. Læs vores test og se de bedste alternativer til BMW iX1.

BMW iX1: Komfortabel SUV i tysk kvalitet

BMW iX1 placerer sig i den populære mellemklasse som et mere premium-produkt end mange tilsvarende biler i denne størrelse.

Test af BMW iX1

BMW iX1 er blevet testet af både Mobilsiden.dk og andre bilmedier.

Mobilsidens test af BMW iX1

BMW iX1 imponerer med god kvalitet, effektiv støjdæmpning, længere rækkevidde og lavere strømforbrug. Den aldrende platform begynder dog at vise tydelige alderstegn.
7/10Testresultat
Fordele
  • Støjsvag kabine og behagelig undervogn
  • God fabriksgaranti
  • Velfungerende og velafstemte førerassistenter
  • Praktisk kabine med tre ISOFIX
Ulemper
  • Langsom lynopladning
  • Infotainmentsystemet er uoverskueligt
  • Stemmeassistenten understøtter ikke dansk sprog
Læs ogsåTest af BMW iX1 – komfortabel og forbedret SUV med alderstegn

Andre bilmediers test af BMW iX1

Udover Mobilsiden.dk har anerkendte bilmedier som Electrifying, Auto Express og FDM testet BMW iX1, som giver en gennemsnitlig bedømmelse på 7,7/10.

7,7/10Gennemsnit

Den koster fra 369.900 kroner og er således et mere et eksklusivt alternativ til folkelige SUV’er som Volkswagen ID.4 og Skoda Enyaq, mens den er i direkte konkurrence med de lidt dyrere modeller som Volvo EX40, Mercedes-Benz GLA og Audi Q4 e-tron.

Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbiler

Familiebil med okay pladsforhold

BMW iX1 måler 4.500 millimeter i længden, 1.845 millimeter i bredden og 1.616 millimeter i højden med en akselafstand på 2.692 millimeter – altså ikke noget prangende. Vægten er på 2.085 kg.

I forhold til Audi Q4 e-tron og Mercedes-Benz GLA er iX1 en tand mere kompakt udvendigt, hvilket gør den nem at manøvrere.

Kabinen har fem siddepladser, hvoraf tre har ISOFIX-beslag (to bagtil med praktiske dæksler og ét på passagersædet foran).

Bagagerummet rummer fornuftige 490 liter og 1.495 liter med bagsæderne nede, hvilket matcher Audi Q4 e-tron fint og overgår Volvo EX40 og Mercedes-Benz GLA. Her er dog intet frunk.

Bagsædet har fin benplads, om end knæpladsen er lidt mere snæver end i større SUV’er. Det er også en skam, at der er hævet gulv ved midtersædet på grund af bilens aldrende FAAR-platform, som også understøtter andre drivmidler.

Omme bagi er der fin plads til to store autostole, men kun et barn imellem dem – en voksen vil knibe gevaldigt.

Bagagerummet rummer nemt en stor barnevogn, uden at afmontere hjulene, men heller ikke mere end det.

Læs ogsåDisse elbiler har størst bagagerum og frunk

Forbedret rækkevidde, men rivalerne kører længere

BMW iX1 har et NMC-batteri med en brugbar kapacitet på 65,2 kWh. I eDrive20 er WLTP-rækkevidden nu oppe på 501 kilometer med et strømforbrug, der er reduceret til 147 Wh/km i forhold til forgængerens 158 Wh/km. Forgængeren kunne køre op til 462 kilometer, så altså en fin forbedring takket være ny strømstyringselektronik.

BMW iX1. Foto: Mobilsiden.dk

Rækkevidden er rigeligt til langt de fleste, men ligger noget under, hvad du får i Volvo EX40 og Mercedes-Benz GLA til samme pris, mens du får noget længere rækkevidde end i en Audi Q4 e-tron.

Skuffende DC-ladehastighed

Derhjemme eller ved en offentlig normallader oplader BMW iX1 som udgangspunkt med 11 kW på 6,5 time, mens 22 kW AC-opladning kan tilkøbes og halverer ladetiden.

Ved lynladere tager bilen imod op til 130 kW DC, hvilket tager 29 minutter for en opladning fra 10 til 80 procent.

BMW iX1. Foto: Mobilsiden.dk

I vores ladetest skulle en opladning dog tage hele 37,5 minut – formentlig fordi bilens tænding var slået til. Uanset hvad er det dog en langsom ladetid, som slet ikke kan matche de ladetider, du får i de efterhånden mange elbiler – blandt andet Mercedes-Benz GLA – i 300.000-400.000 kroners prisklassen med 800 volt batteriteknologi og meget hurtigere opladning.

Støjsvag og behagelig kørsel – med lidt slinger

Basismodellen eDrive20 har én elmotor, forhjulstræk, 150 kW (204 hk), en accelerationstid på 8,6 sekunder og en tophastighed på 170 km/t.

Man kan også opgradere til xDrive30 med firehjulstræk, 230 kW (313 hk), en accelerationstid på 5,6 sekunder og en tophastighed på 180 km/t.

Uanset variant er iX1 kvik nok til at foretage en hurtig overhaling eller igangsætning, om end den på ydeevne halter efter alle tre direkte rivaler – det bør BMW, som står for køreglæde, gøre bedre.

BMW iX1. Foto: Mobilsiden.dk

iX1 kører desuden behageligt med lavt støjniveau i kabinen – selv ved 130 km/t er der minimal vind- og dækstøj.

Ved kraftig acceleration mærkes dog en smule retningsustabilitet på grund af forhjulstrækket, hvilket trækker lidt ned.

Der er naturligvis ægte one-pedal drive, og pedalerne er tilpas tempererede.

Anghængervægten på maks. 1.200 kg er lige til den lave side, da konkurrenterne må trække henholdsvis 1.500 eller 1.800 kg.

Bakspejlet giver fremragende udsyn. Nyttelasten er 570 kg, og xDrive30 må trække op til 1.200 kg (eDrive20 må trække 750 kg).

Læs ogsåElbiler med længst rækkevidde i forhold til prisen

Hurtig, men overvældende software

Det Android Automotive-baserede infotainmentsystem, der består af en 10,25 tommer stor førerskærm og en 10,7 tommer stor touchskærm, har flot skærmkvalitet og hurtig responstid.

Man overvældes dog af de mere end 40 forskellige appikoner og det lidt rodede menusystem, der gør det uoverskueligt at finde rundt.

Du må dertil nøjes med en stemmeassistent, der ikke forstår dansk, men som til gengæld løser 7 af vores 10 testspørgsmål, hvilket er godkendt.

BMW-appen til mobilen er desuden rig på funktioner og ganske intuitiv. Ja, faktisk er den en af de bedst bedømte apps blandt alle bilmærker.

Den meget oprejste trådløse oplader slipper telefonen under sving – især hvis man ikke har cover på mobilen.

Harman Kardon-anlægget i vores testbil er desuden godkendt uden at være nogen kæmpe oplevelse.

Læs ogsåDisse elbiler oplader hurtigst

BMW iX1: Udstyr, priser og garanti

Standardudstyrsvarianten M Sport byder på adaptiv M-undervogn, 19 tommer alufælge, sportssæder med sædevarme foran, 2-zonet klimaanlæg, adaptive LED-forlygter, fjernlysassistent, trådløs mobilopladning, adaptiv fartpilot og el-bagklap. Altså et nogenlunde udvalg af udstyr, men set i forhold til bilens pris ganske skrabet.

Du er nødt til at ofre de 20.000 kroner for Fully Charged for at få et mere anstændigt udstyrsniveau. Her får du ratvarme, el-sæder og træk, Driving Assistant Plus (ACC og LCC), head-up display og parkeringsassistent, Harman Kardon-anlæg.

Supercharged, som koster yderligere 30.000 kroner, tilføjer blandt andet panoramaglastag og udvidede førerassistenter.

Med en startpris på 369.900 kroner for eDrive20 M Sport og topper ved 454.900 kr. for xDrive30 Supercharged. Der er altså ikke tale om en synderligt billig bil, og der er mange andre SUV’er – endda større – som giver langt mere teknologi, udstyr og rækkevidde til prisen. For eksempel en Xpeng G6 eller Zeekr 7X.

Privatleasing af BMW iX1 eDrive20 M Sport er muligt med en udbetaling på 20.000 kroner og en ydelse på 3.995 kr./md. i 48 måneder med 15.000 kilometer kørsel om året.

Efter 36 måneder er den samlede udgift 169.715 kroner, hvilket udgør 46 % af kontantprisen – det er nogenlunde, men ikke knivskarpt. Garantien er til gengæld ganske god: 5 år eller 200.000 kilometer.

Læs ogsåElbiler med meget udstyr

Bedste alternativer til BMW iX1

Herunder kan du se de bedste direkte alternativer til BMW iX1:

Mercedes-Benz GLA
Bedømmelse: Endnu ikke bedømt
Pris: Fra 385.900 kroner

Audi Q4 e-tron
Bedømmelse: 8/10
Pris: Fra 364.990 kroner

Volvo EX40
Bedømmelse: Endnu ikke bedømt
Pris: Fra 365.900 kroner

Test af BMW iX1

BMW iX1 er blevet testet af både Mobilsiden.dk og andre bilmedier.

Mobilsidens test af BMW iX1

BMW iX1 imponerer med god kvalitet, effektiv støjdæmpning, længere rækkevidde og lavere strømforbrug. Den aldrende platform begynder dog at vise tydelige alderstegn.
7/10Testresultat
Fordele
  • Støjsvag kabine og behagelig undervogn
  • God fabriksgaranti
  • Velfungerende og velafstemte førerassistenter
  • Praktisk kabine med tre ISOFIX
Ulemper
  • Langsom lynopladning
  • Infotainmentsystemet er uoverskueligt
  • Stemmeassistenten understøtter ikke dansk sprog
Læs ogsåTest af BMW iX1 – komfortabel og forbedret SUV med alderstegn

Andre bilmediers test af BMW iX1

Udover Mobilsiden.dk har anerkendte bilmedier som Electrifying, Auto Express og FDM testet BMW iX1, som giver en gennemsnitlig bedømmelse på 7,7/10.

7,7/10Gennemsnit