Første Android Marshmallow-update til Huawei er klar
Mobilproducenter prioriterer typisk topmobilerne højest når der skal udrulles softwareopdateringer.
Derfor overrasker det, når gsmarena oplyser, at det er en af selskabets midrange-telefoner der bliver først med opgraderingen til Android 6.0 Marshmallow.
Det er Huaweis Honor 6 fra 2014, der får æren til at være først med Googles nyeste Android version. Denne udsendes i skrivende stund via OTA til enheder i Indien.
Se også: Huawei boomer i Danmark
Opdateringen fylder 700 MB og har software-version H60-L04C675B810. Opdateringen er indtil videre kun spottet i Indien, men flere markeder og modeller vil givetvis følge trop i de kommende uger og måneder.
Med updaten følger en ny version af EMUI-interfacen, Android 6.0 features som søgetjenesten ‘Now on Tap’, samt strammere kontrol med apps og deres strømforbrug.
Udover Huaweis Nexus telefon, Nexus 6P, vil i alt 17 Huawei-modeller modtage opdateringen til Android 6.0.