Bruger advarer: Apple TV er skrøbeligere end før
Apples fjerde generations Apple TV er ikke mere end et par uger gammelt, før de første brugere begynder om at melde om svagheder i den dertil nydesignede fjernbetjening med Siri.
Efter en uheldig episode med Apple TV’et fjernbetjening, råder en bruger på det sociale nyhedsmedie Reddit, andre Apple TV-ejere til at værne om det nye Apple TV’s fjernkontrol.
Læs også: Nu kan nyt Apple TV købes i Danmark
Et foto fra brugeren, viser hvordan glasfladen på den nye fjernbetjenings touchpads er splintret efter et uheldig tab på gulvet. Med glasskår på gulvet til følge.
Brugeren som går under aliaset ’drstover’ noterer samtidig, at han ikke har oplevet samme sårbarhed i den foregående model. ’Jeg overvejede slet ikke hvor skrøbelig den kunne være, for den tidligere fjernbetjening blev rutinemæssigt kastet rundt af mit barn – uden skader’ forklarer han.
Svagheden stammer derfor fra den glasbelagte touch-overflade, der ligesom i smartphones er yderst sårbar for slag og stød.
I en kommentar til den uheldige episode mener andre brugere, at der bør overvejes et cover til fjernbetjeningen – ligesom til en smartphone.
Tilbehørsproducenten Griffin har allerede forudset behovet, og tilbyder derfor et ’Survivor Play’-cover som kan beskytte Siri-fjernbetjeningen mod knubs.
Se også: Apple afslører nyt Apple TV med Siri og egen App Store