Apple henter nye designkræfter
Designet på Apples produkter kan muligvis få et nøk opad, efter Apple har hentet Marc Newson ind som en del af design-teamet med Jony Ive i spidsen.
Newson er et stort navn inden for designverdenen, og blev i 2005 nævnt som en af Times’ 100 mest indflydelsesrige personer. Ud over hans store stjerne inden for sit fag er han også personligt gode venner med Jony Ive.
Læs også: Apple inviterer modefolk til iWatch-afsløring
Newson har en del erfaring med at designe produkter, og han har blandt andet været inde over designet i Jaeger-LeCoultures Atmos-ur, ligesom flere af hans designs har været udstillet på museer.
Jony Ive og Marc Newson har arbejdet sammen før, blandt andet i forbindelse med velgørenhed sammen med U2s Bono.