Internet.org – Internet til alle [BAGGRUND]

I Danmark og resten af den vestlige verden kan man altid gå på Facebook eller Instagram via telefonen, eller spille WoW på computeren, uden problemer, lag eller tanke på prisen. I farten kan det glemmes, at det kun er en tredjedel af Jordens befolkning, der reelt kan komme på internettet, på trods af at det i Mark Zuckerbergs øjne bør være en menneskerettighed.

Derfor er Zuckerberg og Facebook er gået sammen med flere store aktører på mobilscenen for at udbrede internettet til de to tredjedele af kloden, der er offline, i samarbejdet Internet.org.

Som frontfigur står Mark Zuckerberg, og med Facebook i ryggen, er han, i sig selv, en force der skal tages alvorligt. Facebook har trods alt over en milliard brugere og kapital nok til at betale 19 milliarder dollars for WhatsApp, men Zuckerberg er langt fra alene. De resterende stiftende medlemmer af Internet.org er Samsung, Nokia, MediaTek, Qualcomm, Ericsson og Opera, så listen tæller nogle af de helt tunge spillere inden for mobilteknologi og mobilløsninger.

Det er ikke bare internettet

For Internet.org handler det ikke om at få folk på nettet – det handler om, det internettet medfører.

“De skal bruge forbindelsen til at bestemme, hvilken regering de vil have, få adgang til sundhedspleje for første gang nogensinde og få kontakt med familie, der lever mange hundrede kilometer væk. Det er virkelig en stor ting at få adgang til internettet,” sagde Mark Zuckerberg til CNN.

Internet.org vil bruge internettet til mange ting, der kan give de humanitære standarder et løft i mange udviklingslande. Eksempelvis ved at give elever adgang til internettet, kan de lave selvstændig og uafhængig research på opgaver, ligesom undervisere har adgang til det nyeste undervisningsmateriale.

Facebook til alle

Det er dog ikke alle, der er overbeviste om, at Internet.org vil forhøje levestandarden for folk i den tredje verden og ikke andet. Når kommercielle instanser vil lave velgørende arbejde uden at få noget igen, følges det altid af en vis skepsis.

Facebook selv har sagt, at alle mennesker i den vestlige verden, som vil have Facebook, har Facebook, og dermed skal Zuckerbergs firma ud og finde nye måder at finde vækst på. Hvis det lykkes Internet.org at få flere mennesker på internettet, vil det give tilsvarende mange mennesker, der muligvis kan lokkes på det sociale medie.

Det samme kan siges om en del af de andre stiftende medlemmer af Internet.org. Smartphones vil være en naturlig måde at komme på internettet for mennesker i udviklingslandene, og der vil Samsung og Nokia stå klar med telefoner, muligvis med en Qualcomm processor og en Opera-browser. Spørgsmålet er, om det er helt tilfældigt, at der muligvis er store gevinster for de selskaber, der har været med til at stifte Internet.org.

Økonomiske udfordringer

Zuckerberg og resten af Internet.org vurderer, at den største udfordring er udviklingslandenes økonomi, når det kommer til at skulle udbrede internettet. Det er simpelthen for dyrt for folk i udviklingslande at komme på internettet. En undersøgelse af Deloitte fra februar anslår, at bruttonationalproduktet i Europa og Nordamerika er omtrent det dobbelte af resten af verdens tilsammen. Det er især denne splittelse, Internet.org taler om, når de fortæller om deres foreslåede indsatsområder.

– Internet.org vil gøre det billigere at levere data, altså selve infrastrukturen på datanetværket.
– Brugen af data i diverse apps skal effektiviseres, så der bruges mindre data.
– Der skal udarbejdes en forretningsplan, så flere selskaber får lyst til at investere i udviklingslandene.

At gøre det billigere at levere data er ikke noget nyt. Det vil nedbringe selskabernes udgifter, og det er de selvfølgelig interesserede i, men de to andre punkter er mere interessante.

Zuckerberg siger, at fordi de fleste mennesker i de vestlige lande har så godt som ubegrænset data i deres abonnementer, har ingen rigtig grund til at forsøge at nedbringe den mængde data, som apps bruger. I lande hvor data er dyrt, vil det at begrænse apps dataforbrug gøre, at brugerne kan bruge deres apps i længere tid og dermed give en bedre oplevelse.

Facebook-stifteren er helt bevidst om, at det skal være rentabelt, hvis det skal være muligt at lokke de store mobilselskaber til at gøre det billigt nok for almindelige mennesker i udviklingslandene at bruge internettet. Zuckerbergs forslag til en forretningsmodel går ud på, at det basale internet skal være gratis. Apps i stil med hans eget Facebook og nyerhvervede WhatsApp samt Wikipedia kan blive gjort gratis, så kunderne får en smag for at bruge internettet, og de dermed får lyst til at betale for den fulde internetoplevelse.

Den globale gevinst

Verden bevæger sig væk fra den ressourcebaserede økonomi og hen imod en vidensøkonomi. Ifølge Zuckerberg vil det hjælpe på fattigdommen rundt om i verden, ligesom det kan være med til at drive hele kloden fremad.

Er en økonomi baseret på ressourcer som fx olie, så er der kun én, der kan eje den olie. Den form for ejerskab tilskynder folk til at samle sammen, hvorimod informationer og viden gør det modsatte. At Zuckerberg ved, hvordan man skal kode en app betyder ikke, at andre ikke ved det. Altså flere kan have ejerskab over den samme viden, og det vil anspore folk til at dele viden i håb om at finde inspiration til noget nyt. Det kommer hele verden til gode, siger Zuckerberg.

I det hele taget spiller information og oplysning en stor rolle for Internet.org. Viden om uddannelse kan være med til at gøre de unge klogere, viden om sygdomme kan være med til at forbedre sundheden, og viden om netværk og arbejdsforhold kan gøre forretninger mere rentable.

Årsagssammenhænge

Det helt store spørgsmålstegn for mange kritikere er årsagssammenhænge. Det er ikke et ord, de fleste støder på til daglig, men det er vigtigt, når man skal forholde sig til rapporter og tal. Det handler nemlig om, om de tal, der er i en rapport, hænger sammen eller ej.

Både antallet af indere og den globale temperatur er eksempelvis steget, men det betyder ikke, at det hænger sammen.

I forhold til de undersøgelser Internet.org læner sig op ad, går kritikken på, at den vestlige verdens relative velstand har gjort, at internettet har haft betydeligt lettere spil i udbredelsen i den del af verden, end det vil have i udviklingslande. Med andre ord var pengene, viljen og udviklingen der allerede, og internettet nød godt af det, nærmere end internettet var grund til at pengene og udviklingen blomstrede.

Fokus med og uden profit

Der er allerede noget fokus på de ikke-vestlige lande fra flere sider, også i forretningsøjemed. Mozilla, der står bag browseren og styresystemet Firefox, har luftet tanken om en smartphone, der skal koste 25 dollars, som må siges at være henvendt til de mindre likvide markeder. Med giganter som Apple, Samsung og Sony til at dominere det etablerede marked i de pengestærke lande, har Mozilla fundet en måde at få en fod indenfor ved at gå efter lavprissegmentet.

I lande som Kina og Brasilien, hvor man endnu ikke er helt på højde med de vestlige lande, er de midt i en rivende udvikling, hvor netværk bliver udbygget med voldsom fart, og for Kinas vedkommende også er begyndt at producere smartphones, der kan begå sig rundt om i verden.

Internet.org taler ofte om en tidshorisont på fem til ti år, så der går et stykke tid, inden deres indsats bærer frugt, men i mellemtiden øges internettets udbredelse med omkring ni procent om året, hvilket er cirka 200 millioner mennesker om året.