Huawei skal levere netværk til TDC

Landets største teleselskab skal have leveret netværk fra Huawei, hvilket måske betyder hurtigere 4G i hele landet.

Huawei skal levere netværk til TDC

TDC har valgt, at det bliver Huawei der de næste seks år skal levere udstyr og drift af Danmarks største mobilnetværk. Med den nye aftale forventer TDC også, at nå i mål med deres 4G-forpligtelser hurtigere end planlagt i selskabets 4G-licens.

 – Huawei overtager måske driften af TDCs mobilnetværk

 – ”Det er en rigtig solid aftale, vi har indgået. Huawei er en af verdens absolut mest innovative aktører indenfor mobile netværksteknologier. Aftalen indebærer blandt andet, at samtlige basestationer i mobilnetværket bliver udskiftet med det nyeste udstyr og software; altså en fremtidssikring af netværket,” siger Carsten Dilling, koncernchef i TDC.

TDC-kunder vil også hurtigt kunne mærke effekten af aftalen i form af bedre dækning og højere hastigheder på mobilt internet.

TDC er det eneste danske teleselskab, som har forpligtet sig til at dække landets tyndest befolkede områder med 4G-internet senest med udgangen af 2015.

Aftalen er underlagt en række strikse sikkerhedskrav, som alle andre aftaler der også berører kritisk infrastruktur.

Huawei leverer netværksudstyr til 45 af de 50 største teleselskaber i verden – og er den næststørste leverandør af mobilnetværksudstyr. De leverer i dag udstyr til flere teleselskaber i bl.a. Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Mere om Huawei

Næste vinkel om emnet er også publiceret. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 16/9/2013 fulgte vi op med en artikel omkring temaet Huawei Ascend P6 – en designlækker sag (mobiltest) – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Se også seneste nyt om emnet her.