Tidspunktet for næste Apple-event er fastlagt
Det har længe været kendt at Apples WWDC vil blive afholdt i perioden 11. – 15. juni, men nu har Apple også meldt tidspunktet for keynoten ud. Det skriver intomobile.com.
Den kommer til at foregå mandag den 11. juni klokken 10.00 lokal tid – klokken 19.00 dansk tid.
Det forventes vi får en lille smagsprøve på den næste generation af iOS – efter sidste års udvikler konference forventes det ikke vi får en præsentation af en iPhone 5, men i stedet at fokus er på softwaren.
Dog kan man aldrig vide med Apple, da de normalt ikke fortæller noget om hvad man kan forvente, og derfor også overrasker i ny og næ.
Forventningerne går blandt andet på 3D Maps fra Apple, som måske fjerner Google Maps helt fra Apples enheder. Bliver Facebook integreret i iOS og får Apple widgets?
Mobilsiden.dk dækker vanen tro eventet – så følg med her mandag den 11. juni klokken 19.00.