Afstemning: Skal du have Samsung Galaxy S21?

Samsung er klar med de tre nye flagskibe, Galaxy S21, S21+ og S21 Ultra. Men hvilken af dem skal du have? Deltag i afstemningen om de nye Samsung-flagskibe her.

Afstemning: Skal du have Samsung Galaxy S21?

Samsung løftede i går eftermiddag sløret for dette års nye topmodeller: Galaxy S21-serien. Ligesom sidste år består den af tre forskellige modeller – henholdsvis S21, S21+ og S21 Ultra.

I år lokker Samsung ikke kun med et mere modigt bagsidedesign, hvor metalrammen nu går rundt om de mange bagkameraer. Fingeraftrykslæseren under skærmen er også blevet 70 % større, og så kommer hele porteføljen med Samsungs nye og lynhurtige Exynos 2100-chipset.

Til gengæld må du vinke farvel til muligheden for at indsætte et microSD-hukommelseskort, ligesom Samsung også er gået i Apples spor og ikke længere inkluderer en oplader og øretelefoner i salgsæsken. Og så er skærmopløsningen gået den forkerte vej fra 1440p i S20 og S20+ til 1080p i S21 og S21+.

Heldigvis har Samsung skruet priserne en anelse ned i forhold til sidste års modeller. De nye S21-modeller er i snit 700 kroner billigere end sidste års tilsvarende udgaver.

Der er altså flere ting, der taler både for og imod at opgradere til de nye topmodeller fra Samsung. Men hvad med dig? Har du udset dig en af de nye flagskibe, eller springer du over? Afgiv dit svar i afstemningen herunder.

Læs også: Galaxy S21, S21+ eller S21 Ultra: Hvilken skal du vælge?

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Læs også: Samsung Galaxy S21 kommer med billigere pris