De første dage med ASUS Zenfone 6 – Dag 3

Jeg er nået til den sidste dag med mine førstehåndsindtryk af ASUS Zenfone 6. Indtil videre har jeg både kigget lidt på kameraet, styresystemet og hardwaren, som alle tre har imponeret mig en del.

Læs også: De første dage med ASUS Zenfone 6 – Dag 1

I dag kigger jeg lidt på, hvilke kompromisser ASUS har gjort for at kunne bevare den aggressive prissætning. Har ASUS foretaget de rigtige valg, der stadigvæk bevarer telefonens appel til de brugere, der søger et alternativ til de tre store producenter, og ikke mindst et alternativ til OnePlus?

Det er netop hos OnePlus, at man finder den telefon, der kommer tættest på ASUS Zenfone 6 i min optik. OnePlus 7 er udviklet lidt efter samme præmis, hvor forbrugere tilbydes utroligt meget mobil for pengene. I år er OnePlus dog gået skridtet videre, og har lanceret OnePlus 7 Pro til dem, der gerne vil have lidt ekstra. Hvor ligger ASUS Zenfone 6 så? – Er det en konkurrent til OnePlus 7 eller OnePlus 7 Pro?

For mig ligger den solidt placeret mellem de to. Den er i hvert fald et sjovere alternativ til OnePlus 7, som koster det samme. Samtidig er den et billigere alternativ til OnePlus 7 Pro, uden for mange kompromisser.

I stedet for at gå helt i dybden med forskellene på de tre, vil jeg her fokusere lidt på, hvad der gør, at ASUS har ramt hovedet på sømmet med Zenfone 6.

Læs også: De første dage med ASUS Zenfone 6 – Dag 2

ASUS går på kompromis de helt rigtige steder

Lad os starte med elefanten i rummet, det jeg går ud fra repræsenterer den største besparelse, skærmen. Skærmen i Zenfone 6 er “kun” en LCD-skærm, hvilket måske kan afskrække nogen fra at købe den. Det bør det ikke. Skærmen på Zenfone 6 er flot, rigtig flot. Jeg har både spillet spil, set film og set sport på den, uden følelsen af at mangle noget. Derudover er skærmen på min Zenfone 6 langt mere responsiv end skærmen på min iPhone XS Max. Man kan tilføje, at Apple valgte en LCD-skærm til iPhone XR, hvilket jeg endnu ikke har hørt nogen klager over. Det store minus er, at en LCD-skærm desværre æder mere af batteriet end OLED-skærme. På grund af behovet for såkaldt blacklight, kan man ikke engang spare strøm ved at bruge “Dark Mode”. Det eneste man aktivt kan gøre er at regulere lysstyrken i skærmen – mindre lys er lig med mindre batteriforbrug. Når det så er sagt, så har ASUS Zenfone 6 altså et monsterbatteri på hele 5.000 mAh. Det er intet mindre end 1.300 mAh mere end batteriet i OnePlus 7. Mon ikke det opvejer for skærmen?

Det næste kompromis jeg vil fremhæve, er manglen på trådløs opladning. Jeg ved at ASUS vil være efter mig omkring dette punkt, da de selv holder fast i, at trådløs opladning er skadeligt for batteriet. Jeg tvivler ikke på, at de har ret. Faktum er bare, at jeg skal anmelde telefonerne ud fra en forbrugers synspunkt, og mange forbrugere er efterhånden afhængige af den trådløse opladning. Jeg er det selv med min iPhone, hvor jeg med vilje har trådløse oplader placeret i hele mit hjem, for at kunne fodre min telefon når behovet opstår. Det er dog det helt rigtige sted at spare. Når man har så stort et batteri, og ovenikøbet har hurtigopladning til rådighed, så er der ikke rigtigt et behov for at små-fodre sin telefon i løbet af dagen. Skulle behovet alligevel opstå, så har mange trådløse opladere også en USB-udgang, så man kan smide et kabel i. Min “trådløse-oplader-lampe” fra IKEA understøtter desuden hurtigopladning via kabel. Et par af dem i hjemmet, og så er prøblemet løst.

Læs også: ASUS lancerer Zenfone 6 – vilde specs, fornuftig pris

Det tredje kompromis er fingeraftrykslæseren. Her har ASUS valgt at bruge en kapacitiv fingeraftrykslæser på bagsiden, altså ingen fingeraftrykslæser i skærmen. Min erfaring siger mig, at in-display fingeraftrykslæseren er langsom i daglig brug. På min Huawei har jeg valgt at bruge en mønster-lås, da læseren i skærmen ganske enkelt er alt for langsom. Igen er det et rigtig godt kompromis som ikke skader andet end blærerøvsniveauet.

Det sidste kompromis jeg tager fat i nu, er den manglende IP-certificering. Det er efterhånden hvermandseje i smartphoneindustrien med en IP-certificeringen. Bare ikke hos ASUS, eller OnePlus for den sags skyld. Det er noget der koster arbejdstimer at opnå, de arbejdstimer øger produktionsomkostningerne, hvilket øger prisen. Jeg formoder at det er grunden til, at ASUS ikke har formået at opnå en IP-certificering på Zenfone 6. Den forklaring jeg har fået lyder således: ASUS har været igang med processen, at IP-certificere, men opnåede aldrig en egentlig certificering. Telefonen kan selvølgelig holde til det almindelige regnvejr og er modstandsdygtig til en hvis grad. Ingen vil dog sætte et officielt tal på, hvor modstandsdygtig Zenfone 6 egentlig er. OnePlus, som jeg mener er nærmeste konkurrent, har heller ikke opnået IP-certificering på hvorken OnePlus 7 eller OnePlus 7 Pro, hvorfor det må anses som et meget lille kompromis. I virkeligheden har ASUS bare ikke gjort noget ekstraordinært her.

Det var den sidste af mine første dage med Zenfone 6. I morgen kommer den endelige anmeldelse, hvor jeg kommer med min endelige dom over Zenfone 6. Jeg følger stadig med i eventuelle spørgsmål, og vil forsøge at inkludere så mange som muligt i min anmeldelse.

Opdatering: Grundet forsinkelse på en softwareopdatering kommer den endelige anmeldelse først midt i næste uge.