Den første weekend med iPad 2

De amerikanske anmeldere har allerede fældet dom over den nye iPad i USA, og langt størstedelen er vilde med iPad 2. Vi kigger på den...

Den første weekend med iPad 2

Men hvad synes vi egentlig her på Recordere?

Efter at have brugt det meste af wekeenden i selskab med de nye model med 64 gigabyte lagerplads og 3G+Wi-Fi, så må erklære os enige i, at konkurrenterne får travlt, hvis de for alvor skal udfordre Apple når det kommer til den totale brugeroplevelse.

Og det på trods af, at vi tilbøjelige til at synes bedre om Googles mere åbne tilgang til Android 3.0.

Størrelsen betyder altså noget

Maskinens lavere vægt på lidt over 600 gram og meget tynde profil på blot 8,8 millimeter betyder altså noget, i alt fald når du slæber maskinen med omkring.

iPad 2 er nemmere at have med på farten, og selvom du stadigvæk skal have gang i begge hænder for at bruge den, så er den dejlig let at holde i én hånd.

Det gennemtænkte design med de nye covers er også et hit, og det er lækkert at du altid har en stander til maskinen, når du vil skrive på den, spille en omgang Angry Birds eller se film.

De nye magnetiske covere kræver dog også, at du ændrer dine vaner, for maskinens bagside bliver nemt ridset. Derfor giver det mening, at lægge iPad 2 med coveret mod overfladen – også selvom det virker unaturligt starten.

Den nye, hurtigere dualcore-processor giver en lidt hurtigere brugeroplevelse end hos iPad 2. Det kan mærkes, men gør ikke en verden til forskel.

iPad 2 føles aldrig langsom, og websider loader hurtigere takket være optimeringerne i webbrowseren i iOS 4.3.

Denne anmelder havde håbet, at indmaden nu var hurtig nok til at afspille 720p-videofiler i DivX- og MKV-format uden hakken, men både VLC og Oplayer HD måtte give op.

Måske kan softwareudviklerne over tid optimere koden og hive mere hastighed ud af processoren, men indtil videre må vi holde os til standard-opløsning, hvis vi vil spille videoformater, der ikke er optimeret til at blive afspillet med Apples egen QuickTime-afspiller.

Skærm og batteri

Skærmen har ikke forandret sig i forhold til origalen, men leverer en god, lysstærk oplevelse – også fra skæve vinkler. Du får stadigvæk masser af genskin i direkte solskin, men den er bedre udenfor sammenlignet med Motorolas nye XOOM-maskine med Android 3.0.

Steve Jobs lover, at iPad 2 leverer samme lange batterilevetid som originalen, men vi oplevede, at batteriet blevet suget tomt rimelig hurtigt. Det kan måske skyldes, at vi har brugt maskinen mere intensivt her i starten (og med højere brug af 3G-data) end vi normalt ville, men det er klar noget vi vil undersøge senere i en mere grundig test.

FaceTime virker fint, ligesom på iPhone 4, men kameraet på fronten er rimelig elendigt.

Jo, det er fint til videochat, men mere eller mindre ubrugeligt til alt andet. Kameraet på bagsiden levere bedre videokvalitet, endda i 720p HD-opløsning, men kvaliteten er stadigvæk hvad vi vil betegne som tvivlsom.

Spørgsmålet er hvor meget det egentlig betyder i det lange løb – skal der skydes fotos og video på farten, så vil de fleste af os nok stadigvæk bruge dedikerede kameraer eller hive fat i vores mobiler.

Vælg 3G-model hvis du vil pendle med iPad

I starten prøvede vi at bruge iPad uden 3G, og fik i stedet leveret internet af en iPhone 4 via hotspot-funktionaltieten i iOS 4.3, men det viste sig hurtigt at blive en irriterende oplevelse.

Har du planer om at tage din iPad 2 med dig, så køb modellen med 3G. Det tager simpelthen for lang tid at oprette, finde og koble iPad 2 på din mobils Wi-Fi-hotspot hver gang du lige vil tjekke et eller andet på nettet.

Alt i alt levere iPad 2 en meget tilfredsstillende brugeroplevelse, men vi håber nu stadigvæk at Apple snart levere ren større opdatering af iOS-operativsystemet.

På ønskelisten har vi blandt andet understøttelse af faneblade i Safari-browseren, et bedre system til orienteringer og trådløs synkronisering med iTunes via Wi-Fi.

Det er stadigvæk irriterende, at iPad ikke kan klare websider med Flash, og at du skal have fat i et væld af forskellige adaptere for at tilslutte maskinen til andet udstyr.

Mere følger….

Se frem til en længere og mere fyldestgørende anmeldelse af iPad 2 senere på ugen her på Recordere.dk

Efterfølgende nyt

Redaktionen har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden fortsatte historien. d. 14/3/2011 dykkede vi igen ned i emnet med fortællingen Processor i iPad 2 trækker fraKlik her for at gå til artiklen.. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.