Kom i topform med disse 8 apps
Hvis du allerede har en smartphone, er det ikke nødvendigt også at
investerer i et dyrt pulsur med GPS, hvis du gerne vil i form. Din
benhårde coach.
Calorie Counter by Shapeup Club – til iPhone og Nokia, gratis.
Det skulle vist være ret så betydningsfuldt, hvad man propper i munden hver dag, hvis man gerne vil tabe sig og få den fulde effekt ud af sin træning.
Applikationen Calorie Counter er den hårde, men retfærdige ven, som holder styr på dit madforbrug og fortæller dig, om du er i plus eller minus med kalorieindtaget.
Det går i al sin enkelthed ud på, at man indtaster på mobilen, hver gang man spiser noget og derefter regner Calorie Counter selv ud, om du skal løbe 2 kilometer ekstra efter arbejde, eller om du har lidt mere plads på kaloriekontoen.
Udfordringen ved denne app er at finde ud af, hvilken kategori din blandings-buffet frokost fra kantinen hører under!
Runkeeper – til iPhone og Android, gratis
Runkeeper vil hurtigt blive din nye bedste løbemakker. En løbemakker som holder styr på alle de vigtige detaljer, så som hvor du er, hvor langt du er nået, hvor længe du har løbet, hvor hurtig din gennemsnitsfart er, hvad din aktuelle fart er og hvor mange kalorier du har forbrændt.
Det må da siges at være en makker, som er værd at beholde.
Når du så er kommet hjem og er færdig med at strække ud, drikke vand og spise bananer, så kan du sende alle informationerne til din profil og så sidde og nørde lidt med dine resultater og se, hvor du nok lige skal stramme dig lidt an. En virkelig god motivationsfaktor hvis det kniber lidt med den ind i mellem.
Sleep Cycle Alarm – til iPhone, 6 kr.
Det er selvfølgelig også vigtigt at man får sovet godt og nok om natten, hvis man vil have overskud til løbeturene og til at tænke over hvad man propper i skrutten.
Denne app er ganske god til at holde dig i ørerne og hive dig ud af dynerne på det bedst tænkelige tidspunkt. Det kræver dog, at du tager telefonen med i seng og sørger for, at den har et godt udsyn til hele dit sovende korpus.
Programmet registrere så hvor langt i søvnens cyclus du er – og ligeledes, hvornår det er et godt tidspunkt at vække dig.
Cardiotrainer – til Android, gratis
Dette kan man vist godt kalde en klassiker, i hvert fald inden for Android-platformens træningsapplikationer. Den kommer både i en gratis-udgave og i en betalings-udgave.
Cardiotrainer – til Android, 53 kr.
Hvis du betaler de ca. 53 kr. får du derimod også en vægttabs-coach plus en del flere træningsmuligheder at lege med.
Cardiotrainer minder meget om Endomondo og Nike+, hvis du kender dem, men kan alligevel tilbyde noget ekstra, bl.a. at softwaren kan integreres med Google Health.
Ligeledes kan du under din løbetur få at vide i høretelefonerne, hvor meget du har forbrændt. Cardiotrainer vil nok også falde under kategorien, anmassende og provokerende, da den i toppen af skærmen konstant fortæller hvor meget man skal tage sig sammen!
Belly Dance Fitness – til iPhone, 32 kr og Android, 18 kr.
Med denne Belly Dance app, kan du komme i form på en sjov og udfordrende måde. Og hvis du længe har gået og brændt for mavedansens eksotiske væsen, men ikke har turde melde dig til aftenskolekurset, sammen med 10 andre har du nu muligheden for at øve dig hjemme i stuen, inden du begynder at optræde med det.
Applikationen giver dig opvarmning, basisøvelser og selve dansen i en video udført af professionelle dansere. Det kan dog godt være lidt svært at se de nøjagtige bevægelser på de lidt små billeder på telefonskærmen. Men sjovt er det da!
The Feel Good Body Reminder – til iPhone, 27 kr.
21 dage, så lang tid tager det at indkorporerer en ny vane i hverdagen – og i kroppen.
The Feel Good Body Reminder giver dig gode råd til nye vaner, der vil give dig en smuk holdning og mere velvære i kroppen. Du vil blive bevidst om at gå, stå og sidde rigtigt og du vil også blive bedre til at trække vejret.
Du bestemmer selv hvor tit, du vil påmindes om din nye sunde vane.
iSweat2theBeat – til iPhone, 6 kr.
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at det gør træningen så meget sjovere og nemmere at komme igennem, når man lytter til noget rigtig god musik imens. Så hvis du ligesom rigtig mange andre mennesker hører musik, når du træner og ligeledes føler, at et bestemt musik nummer enten får dig til at træne hårdere, eller mindre hårdt, ja så er denne app ganske enkelt helt perfekt.
Den hjælper dig med at finde musik i iTunes som passer præcis til din træning og du kan sortere efter beat pr. minut eller efter din kadence. Det skal dog lige nævnes, at der er i skrivende stund kan være problemer med denne applikation til den nye iOS4.
BodyFitness – til Android, gratis
En rigtig lækker app, som har mange gode kernefunktioner, stort øvelsesbibliotek, forskellige træningsforslag og yogastillinger.
Desuden indeholder BodyFitness også en del gode opskrifter, som passer til den aktive livsstil og ikke mindst en BMI-udregner. Så kan det altså ikke gå helt galt, med at få smidt de ekstra kilo eller få strammet mullerne lidt op.