Sony 3D TV kommer til juni
HX800 er den første serie i porteføljen af BRAVIA 3D-tv – flere serier vil blive præsenteret i løbet af sommeren.
Alle nye BRAVIA 3D-tv bygger på Sonys 3D-teknologi. Og med udgangspunkt i Sonys seneste 200Hz Motionflow-teknologi, der giver brugerne en 3D-oplevelse i fuld HD 1080p-gengivelse forstærkes HD 3D-billederne yderligere af High Speed Precision, LED Boost og Simulated 3D.
Disse teknologier er alle innovationer, som i følge Sony er udviklet til at give endnu skarpere og mere kontrastfyldte 3D-billeder og dermed gøre 3D-oplevelsen fuldendt
3D spil medfølger
Med lanceringen af BRAVIA HX800, lancerer Sony Computer Entertainment Europe samtidig fire 3D stereoskopiske PS3-spil, der frigives via PlayStation Network – og som følger med gratis, når man køber et BRAVIA 3D-tv.
De 3D stereoskopiske spil byder på lidt af hvert til hele familien med titlerne “Wipeout HD”, “Motorstorm Pacific Rift”, “PAIN” og “Super Stardust HD”.
Gratis 3D blu-ray film
Når Sonys 3D-produkter rammer butikkerne, vil brugerne kunne opleve den optimale 3D-filmoplevelse med film som: “Det regner med frikadeller” og “Deep Sea” der følger med gratis ved køb af udvalgte Sony 3D-produkter.
3D-briller og transmitter
Sonys 3D-briller benytter den såkaldte aktive shutter-teknologi, og giver dermed den optimale HD 3D-oplevelse.
Brillerne er designet med komfort for øje, og har justerbare stænger og næsebro. Brillerne fås i flere farver, og så findes de også i børnestørrelser. Brillerne holder desuden i lang tid med en batterilevetid på ca. 100 timer samt en auto-sluk funktion.
Sonys BRAVIA HX800 er tilgængelig i midten af juni til vejledende udsalgspriser på 14.000 kroner for 40” og 18.000 kroner for 46”.
3D-briller kan købes for 900 kroner og 3D-transmitter koster 500 kroner.
Kilde: Sony