Verdens mindste MP3-afspiller
Det er ikke alle MP3-afspillere, der vil forkæle dig med trykfølsom skærm og et væld af features, og det er denne lille MP3-afspiller fra Japan et godt bevis på.
Micro Sport Japanese MP3-afspiller er nemlig ikke ret meget større end to sukkerknalder, og har ikke desto mindre plads til 4 GB musik samt et genopladeligt batteri.
Er du bange for, at afspilleren forsvinder i din lomme, så har det japanske firma været kreative og sat en øresnegl på enheden, så du kan putte den i øret. Via en ledning med en anden øreprop kan du få stereolyd.
Når du vil smide musik over på afspilleren, sætter du den bare i USB-porten på din computer og kopierer MP3-filer over på den, og afspilleren skulle virke med alle styresystemer.
Det er det spændende gadgetsite Thinkgeek, der har importeret et parti af Micro Sport Japanese MP3-afspiller, og du kan bestille den her til ca. 400 kroner (uden fragt).