Jabra Halo Smart – Stærk til prisen [TEST]

Anmeldelse af Jabra Halo Smart Bluetooth headset. Godt til prisen, til dagen og til musikken.

Jabra Halo Smart –  Stærk til prisen [TEST]

Markedet for trådløse headsets er lidt af en jungle. Det skorter ikke med modeller og funktioner i varierende prislag.

Med sit seneste headset møntet på hverdagsbrug samt fitness, synes danske Jabra at have fundet et godt kompromis mellem pris, kvalitet og ydelse.

Mød Jabra Halo Smart.

Se også:  Jabra Halo Smart: Nyt Bluetooth-headset med smarte funktioner

Specifikationer Jabra Halo Smart

Dimensioner: 141 x 141 x 35 mm, 38 gram, 52 cm kabel
Teknik: 10mm Neodynium membran, 20-20.000 Hz
Batteri: 17 timers tale, 15 timer musik, 2 timers opladning via micro-USB
Materialer: Plastik
Farver: Sort med ledning i rød, blå eller sort
Mikrofon: omni-direktionel
Forbindelse: Bluetooth 4.0, dedikeret Jabra assist app
Øvrigt: Magnetisk hæftning, IP54-godkendt, Google Now og Siri-knap, leveres med plasttip i S, M og L.
Pris: omkring 500 kr.

Jabra Halo Smart
Jabra Halo Smart kommer med det strengt nødvendige ekstraudstyr. Foto: Mobilsiden.dk

Jabra Halo Smart er ikke noget rendyrket fuldblods sportsheadset, men forsøger i stedet at gøre sig anvendelig til både bilturen, kontoret samt en løbetur i ny og næ.

I modsætning til de fleste sportsprægede headsets derude, vælger fravælger Jabra derfor de bløde gummilignende materialer med reflekser, for i stedet at satse på stift plast og et mere nedtonet design.

Batteriet og elektronikken er gemt i en halskæde, der kan justeres lidt til, så den slutter godt om halsen.

Se også:  Beoplay H5: Prøv dem før du køber dem! [TEST]

Selve lyden leveres af nogle in-ear ørepropper, der kompetent skærmer den udefra kommende støj væk – uden dog at matche det, som deciderede ANC-headsets kan levere.

Ørepropperne kommer med ørestykker i tre forskellige størrelse og sidder udmærket fast. Har du dog tænkt dig at motionere med Halo Smart, kan de dog have en tendens til at falde ud.

Jabra Halo Smart
Jabra Halo Smarts bøjle indeholder et stort batteri. Foto: Mobilsiden.dk

Holder hele dagen

Fordelen med Halo Smarts design er, at det kan rumme et langt større batteri end det du typisk finder i trådløs headsets.

Batteriet rækker til 17 timers uafbrudt tale, eller 15 timers uafbrudt musikafspilning – du kan derfor have det kørende uafbrudt fra tidlig morgen til de sene nattetimer. En ting er dog producenternes ofte meget optimistiske løfter, noget andet er praksis – men her indfrier Jabra forventningerne. Den klarer sig i min testseance i 8 timer, uden at ryge under de 50 procent. Stort bifald herfra.

En anden praktisk detalje er, at opladningen foregår igennem en ganske almindelig micro-USB port – intet behov for nogen besværlig dock her.

Halo Smart synes også at være skabt til at holde til livets udfordringer, med et ydre som er både støv og vandafvisende og en vindafskærmning omkring mikrofonen.

Små magnetter i ørepropperne sikrer samtidig, at din ledning ikke flipflopper rundt om nakken. Enten kan de slutte sig til hinanden magnetisk, eller alternativt kan du parkere dem op af nakkebøjlen.

Se også:  Bose Soundlink Mini II – fuldendt minihøjttaler [TEST]

Jabra Halo Smart
Foto: Mobilsiden.dk

Et smart-headset

Jabra lægger faktisk op til, at headsettet benyttes uafbrudt med flere fikse smart-funktioner der gør det lettere at ordne hverdagens små opgaver.

En indbygget Siri/Google Now-knap på venstre side, gør det eksempelvis muligt at søge på nettet eller oprette kalenderaftaler ved brug af stemmekommandoer – og altså uden at mobilen skal op ad lommen.

En anden praktisk feature fås igennem Jabras egen ’Jabra Assist’ app. Her kan du bede app’en om at læse indkommende beskeder, e-mails eller kommende kalenderaftaler.

Det hele foregår dog kun på få udvalgte sprog: navnligt er dansk ikke understøttet – lidt ærgerligt, når nu Jabra er et dansk selskab.

Læs også:  JBL og HTC tørner sammen om støjfri USB-C headset

Jabra Halo Smart
Knapperne på Jabra Halo Smart er nemme at betjene i blinde og klikker resolut når de aktiveres. Foto: Mobilsiden.dk

Problemfri parring med kort rækkevidde

Parringsdansen mellem mobil og headset foregår gnidningsfrit igennem Bluetooth 4.0 – her er den audiofile aptX-standard dog udeladt.

Halo Smart kan samtidig være sluttet op til enheder samtidigt – det er smart, for du kan dermed have både laptop og mobil tilknyttet samtidigt. Halo Smart kan i alt huske op til 8 af dine enheder – rigeligt til de fleste.

Jabra assist-appen kommer desuden med en fin ’Find my Jabra’ feature: slå den til, og der vil lyde en piven, der gør det nemt at genfinde headsettet – selv hvis det skulle have forvildet sig bag nogen sofapuder.

Som i de fleste headsets loves der op 10 meters rækkevidde – hvilket jeg dog ikke helt opnår i praksis. Er du mere end 5 meter fra din mobil, kan der let opstå knas på linien – især hvis en væg kommer mellem dig og telefonen.

Læs også:  BeoPlay H7 – komfortabel læderstue [TEST]

Jabra Halo Smart
Lyden fra Jabra Halo Smart er mere end godkendt. Foto: Mobilsiden.dk

En flot lyd

Jabra Halo Smart hører til blandt markedets billigere headsets – men det betyder ikke, at de af den grund lyder billige.

Lyden er fyldig, med en bas der stikker godt ned i lydspekteret og giver en varm og behagelig gengivelse af tonerne.

Se også:  JBL Synchros Reflect BT – Sprød lyd og trådløs frihed [TEST]

Skulle der sættes en finger på noget, så vil jeg fremhæve en manglende præcision som kan skæmme og en bas der kan blive ’boomy’ når headsettet er sluttet helt til – der bliver bassen nærmest for meget af det gode.

Men alt i alt, er Halo Smart en velspillende sag, hvis lyd er tunet til at levere et glædelig oplevelse fremfor et klinisk perfekt lydbillede.

Jabra
Jabra Halo Smart er en glimrende kompagnon til hverdagen

I et marked der oplever en regulær syndflod af nye enheder, synes Jabra Halo Smart at skille sig ud:  ikke fordi den er spektakulær, men fordi den snusfornuftigt forstår at glimre på en stribe væsentlige punkter.

Lyden er god, funktionerne er brugbare, prisen er skarp og batteriet holder bare.

Jeg har derfor fået en vis fidus for headsettet, som til trods for små svipsere som den hårde plast og den korte rækkevidde, får 5 stjerner herfra.

Mobilsiden badge fem stjerner

Fortællingen går videre

Efterfølgende kom der mere om sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 28/7/2016 fik historien nye ben at gå på med sagen; Beoplay H5: Prøv dem før du køber dem! [TEST] – Forstættelsen i sagen kan læses her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Headset..