JBL Playlist: meget trådløs lyd på lidt plads [TEST]
Mens trådløse højtalere dominerer det bærbare marked, vinder den trådløse streaming stadigt større indpas i de danske hjem via teknologier som AirPlay og Google Cast.
Løsningerne derude bliver dog hurtigt dyre, hvilket JBL adresserer ved at udgive Playlist en trådløs højtaler med både Bluetooth og Cast-evner der gør den klar til at udfylde hjemmets musikalske behov.
Se også: JBL Charge 3 – Det oplagte valg [TEST]
Specifikationer JBL Playlist
Mål: 316 x 147 x 131 mm
Vægt: 1.120 gram
Lyd: 2x 57mm (2,25”) full range drivere. 60-20.000 Hz frekvensrespons.
Effekt: 2x15W
Batteri: ingen
Netværk: Bluetooth 4.2, Google Cast
Pris: Fra ca. 1.200,- kroner
Øvrigt: Kabel. Fås i sort, hvid eller blå
JBL vil næppe vinde nogen designpriser for sin Playlist, men den vil bestemt heller ikke støde nogen med sin enkle æggelignende udformning.
Materialerne der indgår i konstruktionen er heller ikke synderligt adelige, det er plast hele vejen rundt, men den tekstillignende tekstur er utvivlsom slidstærk. Resten af højtaleren er støbt i indfarvet plast som, ligesom fronten, virker aldeles holdbar overfor stød og knubs.
En stribe med knapper øverst er nem at finde, om end kun nogle af dem er baggrundsbelyste. Knapperne afgiver et svagt klik når de betjenes og giver adgang til de grundlæggende spol frem/tilbage, on/off eller play/pause funktioner.
Designet minder en del om JBL’s øvrige bærbare produkter – men her er altså intet batteri så du skal have en stikkontakt i nærheden. Modsat sine batteridrevne kolleger er Playlist hverken vand- eller støvtæt.
Læs også: JBL Flip 4 – En oplagt rejsefælle [TEST]
Mange tilsutningsmuligheder
JBL Playlist er en bluetooth-højtaler, men skal der spilles trådløst er den indbyggede Cast funktion den oplagte indstilling.
Det giver klare fordele: din musik streames over dit Wi-Fi netværk, hvor den større båndbredde giver mulighed for streaming i bedre end CD-kvalitet (24 bit/96 kHz) mens du kan styre den – og flere enheder – til at spille sammen i et multirums setup. Samtidigt er du ikke længere begrænset at den ofte alt for korte bluetooth-forbindelses rækkevidde.
Cast-forbindelsen oprettes på enkel hvis – du henter app’en til din smartphone og styrer den derefter via enten app’en eller med Spotifys Connect-feature.
JBL PlayList One Touch Play feature er samtidig en smart lille feature der genfinder din sidst afspillede playliste på Spotify – du behøver altså ikke partout at have mobilen frem for at sætte gang i musikken.
Fortrækker du god gammeldaws jack-stik, har du også en enkel 3.5mm Aux-indgang til din musikafspiller.
Se også: Bose Soundlink Revolve: det bedre alternativ [TEST]
Meget lyd på lidt plads
JBL Playlists lyd stammer fra to 57mm full-range drivere som arbejder i samspil med en passiv basrefleks. Den totale effekt på 2 gange 15 Watt vil ikke blæse nogen omkuld – men det rækker immervæk til at fylde en mindre stue op med lyd.
Selvom du ikke finder nogen subwoofer eller kæmpeelementer i Playlisten, er bunden af lydbilledet forbavsende vel repræsenteret. Nuvel, den rammer ikke de dybeste infratoner, men den stikker dybere end hvad størrelsen lader en ane.
Til gengæld har JBL givet køb på resten af lydbilledet i denne højtaler. Mellemtonerne er tyndbenede, mens der savnes både præcision og detaljer i diskanten. Hvorvidt det vil klæde højtaleren at arbejde i tandem med en anden eller flere Playlists i stereo, skal dog ikke udelukkes.
Læs også: Bose Soundlink Mini II – fuldendt minihøjttaler [TEST]
En begrænset rolle
Igennem testperioden har jeg forsøgt vurdere præcis hvor Playlisten vil gøre sig bedst i mit hjem. Til stuen er lyden underdimensioneret, mens køkkenet og badeværelset er bedre tjent med støv- og vandafvisende enheder. Til haven er et batteri et must.
Den gjorde det generelt bedst i soveværelset og kontoret, hvor max-volumen ikke spiller den store rolle og hvor varm, ukompliceret lyd godt kan gøre det ud for audiofil præcision.
Til det formål er JBL Playlist godkendt – men jeg kan ikke lade være med at overveje hvorvidt den avancerede Cast-funktionalitet i sidste ende kunne spares væk til den relativt begrænsede rolle.
Det bliver derfor til 4½ ud af 6 mulige stjerner til JBL’s playlist.
Se også: Harman Kardon Go + Play – Veldoseret vellyd [TEST]
Fordele:
- Varm, basfyldt lyd
- Slidstærkt ydre
- Enkel betjening
Ulemper:
- Intet batteri
- Ingen lækre materialer
- Diskant og mellemtoner er hørt bedre
Flere nyheder om emnet
Redaktionen følger op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden fulgte op på sagen. 2/10/2017 kom den efterfølgende historie med en artikel der drejer sig om Plantronics Voyager 8200UC – Et godt alternativ [TEST] – Klik her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..